Elefanten i rummet de Lasse Rimmer Andreas Bo

00:12 Se igen en skøn anledning til at tale i en mikrofon, når man hører den her musik. Tale, tale, tale. Det kan vi da kun opfordre alle derhjemme til at finde. Hvis ikke du har en mikrofon, så kan du bruge et kosteskaft eller... Er det ingen hårbørste, der er det mest populære? 00:27 Selv som man har et spejl. En slev hedder det i gamle dage, som er en træske, ikke? 00:31 Ja, men det er jo sådan noget, man taper trådløst mikrofoner fast på nogle stunder her. Det er så, man får opmærksomhed, ikke? Selv journalistpraktikanter på tv-kanaler, de laver det der, hvor de vifter mikrofonen rundt i ansigtet for sig selv. Fordi det engagerer, og det skaber noget bevægelse, men samtidig ved du, hvad du skal gøre med dine hænder. Og jeg er jo i den der alder, hvor jeg tænker, klip, klip, klip, stande fast til din tråd. Det kan du, og det er meningen. Og så kan du bruge dine hænder til at engagere folk på en anden måde med gastik. Og gastikken består ikke i det der fækteri oppe i ansigtet. 01:03 Altså... Der er jeg gammel. Der er jeg gammel. 01:05 Og jeg ved godt, det er fordi algoritmen belønner, at folk kigger mere på det. Det er sjovt, som sådan nogle ting er. Fordi jeg har altid tænkt, det er jo mange år efterhånden, at vi har beskæftiget os i en verden, hvor der kom en lydtekniker hen til, og så løftede op i trøjen, og satte en mikrofon, så den var skjult og så videre. Så jeg har hele tiden tænkt, alle de der influencer, som står... Og som jeg Narva så i forleden, da jeg står og vifter med en mikrofon, som er sådan et lille. Jeg tænker, hvorfor er I så amatøragtige? Og det er simpelthen fordi, at det også er amatøragtigt. Det er bare trendy. 01:35 Jamen, det er ikke bare trendy. Det virker på den der kamp om opmærksomhed fra serierne, der sidder og doomscroller og bliver trætte af at se på noget efter et sekund. Så dels er det den generation, der gør det. Og det er givetvis alle generationer, men mere nogen end andre. Jeg gider slet ikke tale med den generation. Jeg synes, det er bare dumt. Øh, det er alt muligt, der virker. Altså du ved, at de hele tiden, det er jo en videnskab i sig selv at gennemskue. Hvordan holder du på folks opmærksomhed, så de ikke bare skrider videre, videre, videre, videre, og det er hvad som helst. Jeg så en video på et tidspunkt med en fyr, som rendte rundt med en melon eller en kokosnødder eller sådan noget i hele videoen, ikke? 02:08 Og så siger han til sidst, nu er I, ja, hvad skulle du med den her melon her? Jamen, det er ikke noget ud over, at jeg havde brug for, at I ligesom tænkte, hvad skal der ske med melonen? Ja. Så det er, jeg sværger noget til et punkt, hvor vi alle sammen falder for, at du skal have noget at spørge om. Altså det er den måde, man holder på folks opmærksomhed, det er, hvor du skal have noget at spørge om. Altså du skal have et ubesvaret spørgsmål. Og hvert eneste svar skal åbne et nyt ubesvaret spørgsmål, der gør, at du bliver hængende. 02:35 Og det kommer til lige pludselig at være halen, der lover med hunden, fordi jeg skal strukturere tingene, så jeg holder på folks opmærksomhed. Det er vi vidunderligt ligeglade med i den her podcast. Hold nu kæft, vi er dårlige til at holde på folks opmærksomheden, Andreas. 02:48 Det er fordi, vi bare taler om det, vi har lyst til, at vi taler længe, men jeg kan sige, nogle gange i øjeblikket, så har jeg heldt med at få respons på noget. Altså, det er jo en tvungen opgave. Vi bliver nødt til at gøre... Det eneste, vi kan gøre masse på os selv, det er på en skærm. Så man lægger noget op, det er som hedder content. Og der glæder det mig helt sindssygt, når folk, som følger mig, eller som tilfældigvis ser noget, som jeg har lagt op, responderer på, når jeg har lavet noget, som de synes er sjovt. 03:16 Eller du ved, som man siger, godt vinklet, for det er jo det, vi gør. I min verden, så laver vi satire. Jeg laver jo ikke opslag, hvad der hedder. 03:24 Romerne kom til Sønderjylland i et eller andet, eller hvad ved jeg. Så du laver ikke content? 03:28 Jo, er det ikke? Nå, på den måde, ja, ja. 03:31 Du er interesseret i at undholde folk? Ja, præcis. Jeg er sæt i verden for at få folk til at grine og bruge mine humoristiske indslag til måske også at få folk til at reflektere over nogle ting, som satire jo er for helvede. Ja, ja. Og der synes jeg, det er fedt, når man laver et eller andet, hvor folk siger, det er fandme sjovt. Altså sjovt take på tingene osv. Og generelt er det nøjagtigt, det jeg lader mig underholde af. Altså det er sjove take på ting. Og så har jeg simpelthen ikke brug for, at folk vifter med en melon eller et eller andet. Jeg tror i langt de fleste tilfælde, vil det bare irritere mig. 04:05 Der rækker min nysgerrighed. Men min nysgerrighed rækker jo heller ikke til at finde ud af, Hvad for en landmand, der finder frem til, hvad for en kvinde. Nå, velkommen til derud, kære lytter. Det her er udgave nummer 131 af Elefanten i rummet, den bedste podcast i Danmark. Ikke mindst på grund af værterne, som er Andreas Bo og Lise Rimmer. En lytter har rost os for nylig i en mail, og det er vi meget glade for. 04:39 Så er der også nogen, der kritiserer os, men det læser jeg ikke. Fordi de kritiske stemmer i mit hoved råber allerede for højt, Andreas. Jeg skal ikke bruge det til noget, ellers tak. Jeg er enig med dig i det hele, men nu er jeg også ked af det. 04:55 Ja. 04:56 Blokerer du folk, der skriver sådan noget til dig? Nej. Ikke som hovedregel. Jeg kan finde på at blokere folk, som jeg synes er virkelig perfidt, hvor jeg tænker, det er bare dig, der dukker op for lige at lave sådan en... Og vi har jo talt om det før. Hele den der ting med, nej, det kan du da ikke tåle. Det synes jeg er den dummeste reaktion i verden. Og det er virkelig sådan, jeg kan tåle det, jeg gider ikke finde mig i det. Det er ikke det samme. Det er simpelthen ikke det samme. Det er den dummeste idiotfloskel, overhovedet. Nej, det er det ikke. Det er en dum idiot, Floskel, at sige, nej, okay, du kan jo åbenbart gøre det, men du kan ikke tåle, at... Selvfølgelig kan det. 05:32 Jeg kan tåle, at du losser mig i skridtet, men hvis du gør det én gang, så kommer jeg til at sørge for, at du ikke kan komme til at gøre det igen. Og det er ikke et spørgsmål, om jeg ikke kan tåle, at du gør det igen. Det gider jeg ikke. Nej. Det gider jeg ikke. 05:42 Plus det, at man kan sige, at det er dit forum. Og så jeg sparker allerede mig selv i skridtet, og hvis nogen vil se mig gøre det, så kan I møde op næste gang, jeg optræder, fordi det er meget imponerende. Jeg kan næsten... Jeg har set det. I viste gang, Lasse kommer ind og dør den her studie, og vi skal til at optale fandme i rummet. Man skal se det her på YouTube. 05:57 Så sparker han sig selv seks gange i skridtet for at minde ham om, at folk synes, at han udtaler sig for gammelt klogt og for skråssikkert. 06:06 Jeg glæder mig til at blive smidig nok til, at jeg kan sparke mig selv i skridtet med et tosspark. Men lige nu er det kun en helspark. Jeg kan gøre det med en helspark. Men der kan det være, at jeg kan hjælpe dig, hvis det er lige meget, hvem tossparket kommer fra. Hvis man ikke ser det her på YouTube, så kan man lige høre mig. 06:27 Jeg rammer mere i området, så det gør faktisk ikke så ud. Men det er jo også fordi, at Lasse rammer mest på penis, og den fylder det meste området. Lasse er jo 55, og så ved man også, at testers jo er stødt voksne hver evig. Lasse vågner hver morgen og siger, godmorgen til ny død krøllet hud. 06:42 Og sidst, vi målte, Lasse, hvad vi jo gør en gang imellem. Ja, tak. Der var du 5 cm over knæet. 06:48 Jeg synes jo, det ærgerlige ved at være 50+, det er, når man opdager, at skrutum hænger lavere en penis. 06:57 Der var jeg 32. Nå! Jamen, det er derfor, jeg godt kan lide isbadet. 07:01 Men kun til skrotum. Ja, præcis. Det er derfor, man venter bedre. Det er jo for at skynde sig at tage et billede, hvor man siger, der er da ikke noget galt i det her. 07:06 Nej, men så holdt, men jeg gør jo det, at jeg løfter gelinde penis over vandoverfladen, så det kun er til og med skrotum, jeg bliver påvirket af kulden. 07:14 Hvad end i helvede talte vi om til en start, siden vi kom herhen? 07:17 Aner det ikke. Nå, men det var kritik, du sagde. Du kom til at sige, at nogen har skrevet noget pænt, så sagde jeg, at der er nogen, der har skrevet noget grønt, og det behøver I ikke, for jeg kan sparke på selv i skridtet. Min tidsmand er stor. Undtaget, når jeg går ned i koldt vand, og så indfiderer. Jeg aner ikke, hvad det er for en associationsrække. Men det er jo, fordi det ender med tidsmænd. 07:35 Jamen, altså, alle har vidst, at Lasse havde brugt kun jern. Det har alle vidst altid, ikke? Men der er noget med din seneste medaginering, som gør, at det er jo totalt stukket af. 07:44 Det er det. Det er jeg bange for. Og jeg vil også bare lige sige... Jeg bruger ellers ikke ordet tissemand, men det er mest, fordi jeg har en dannet penis, som ved meget og sådan noget. Så jeg har en tisseherre. Ja. Ja. Eller en tissemøche, vil jeg kalde den. 08:00 Yes. Kan man også komme til foredrag med den, eller er det... 08:04 Altså, jeg tager den jo typisk med, når jeg holder foredrag. Hvis den ved meget, ja. Den er med. Ja, ja. Altså, jeg efterlader den ikke derhjemme. Der var en periode, hvor mine testikler blev afleveret, før jeg fik lov til at træffe nogle beslutninger, men den tid har jeg lagt bag mig. 08:17 Så fremover, så kommer den her podcast, det er ikke længere til Elefanten i rummet, den kommer til at være kun med Lasse, som optræder med sin penis, og så hedder den Elefanten med de store ører og den meget tunge underkæbe. 08:30 Ikke du om snablen. 08:32 Hold nu op, hvad er det for en showfy åbning det her? Det er skide godt. Det jeg ville sige var... Nej, okay, du ville gerne sige noget. 08:38 At vi er blevet foreslået at døbe os om til bo og remmer. Ja. Jeg synes ikke, det er dumt. Hvad med remmer og bo? Nej, så lyder vi som remmer og bo. 08:46 Det går ikke. Ja, det kan vi ikke, så det skal være bo og remmer. 08:48 Det er bo og remmer. Hvem har foreslået det? En lytter, som... Så vi ikke hedder elefanten i rummet, men bo og remmer? Men for at vi har talt om tidsmand i fem minutter, så roser folk os faktisk for at være... Nåagtigt det, som jeg bliver stolt over, fordi når jeg siger, at alt for mange forskningsartikler, alt for mange politiske udmeldinger kommer, hvor man siger, vi regner baglæns fra det fase, vi gerne vil frem til. Der roser folk os for rent for os at prøve at komme med argumenter fra begge sider, og så se, om man kan blive klogere. 09:17 Det håber jeg, at vi fortsat vil fortjene at blive nævnt for, fordi... 09:23 Det er helt enkelt. Det synes jeg er væsentligt. Det nytter ikke noget ligesom bare at sige, og det bekræfter, hvad jeg altid har ment, så jeg behøver ikke ændre mit synspunkt, eller ting, som kun peger en anden retning af idioter, skal dem behøve vi ikke til højde for. Fordi der er typisk meningsfulde synspunkter på begge sider af de fleste sager, ikke? 09:39 Jo, men vi kan tale også om det der med, hvordan man fanger opslag. Altså, hvad fastholder folk? Og nu kommer jeg lige med et... Man kan kalde det et surt opstød. Måske er det et oplæg til debat. For nylig døde Olly Parton. Ja. For leden døde den norske kong Harald. Ja. Er du klar over, hvad det afstedkommer? Ja. Content, hvis du forstår. Jeg står op om morgenen i øvrigt med Rose Danmarks Radio. 10:11 Deadline. Jeg skulle virkelig komme på højde igen. Jeg ved ikke, om det er nye redaktører eller hvad, men deres emner er simpelthen blevet bedre, og deres journalistik er blevet bedre. 10:23 Never mind. 10:24 Peter Cullen døde også her i den forløbende uge. Peter Cullen. Stemmeskuespiller, som lagde stemme til Transformer-figuren Optimus Prime. Og det siger jeg bare, fordi... Altså, folk, der har sådan en stemme her... Jeg kan ikke engang lave den stemme. Men han havde jo sådan en... Dansk? Åh, jeg kunne... Nej, selvfølgelig var han ikke. Han var kanadisk. Men han var sådan lidt... 10:48 We come from Spain. Nej, jeg kan ikke lave det. 10:50 Det er jo det, jeg ikke kan. Det er jo grunden til, at jeg ved, at Peter Cullen er død. Det er, fordi han havde en crazy stemme. 10:57 Optimus Prime. Men Henny Nielsen døde jo også her for nylig. 11:01 Okay, ja. Jamen, det vidste jeg ikke. Nej, men hun bruger birkevænge i tørre røvelse, ikke? 11:05 Så det er bare for at få dem alle med, nu du nævner birkevænge. 11:06 Jamen, jeg er bare i gang med at nævne dem alle sammen. Det er bare, hvis vi skal minde Stoddy Parton, fordi, oh my god, Jolie, når hun havde en fin stemme, så synes jeg også, byeren der er i stemme til Optimus Prime, vi skal nævnes. Nå, jeg forsøgte at sige, at den der er blevet godt, og jeg forsøgte at sige, at jeg ser... 11:22 Nu er det så dum. Jeg ser, hvad hedder det... Nyheder. Jeg starter altid med en dag med at se de der sløjfenyheder på Danmarks Radio. Ja, right? Et kvartersrapportage fra Norge. Og vi nøjes ikke med bare at sige, at Norskong Harald er død. Han stod for det og det og det. Vi skal ud til manden og sige, hvad er dine tanker i forbindelse med her? Det er blevet så feminint lavet, det hele. Altså, det er følelsesporno. Altså, i en grad. Jeg bliver irriteret. 11:53 Og så alle de her... Hvorfor? Undskyld, jeg siger det, men Mette Frederiksens hjerte græder, fordi Dolly Parton er død. Lad os lige blive enige om, at alle mennesker, der bliver 80, så er man glad. 12:09 når de dør. Ikke fordi, de er døde, men fordi, at universet havde givet dem lov til at leve i 80 år. Så får vi ikke lov til at bidrage længere. Hun har været sund og rask, og faktisk aktiv, indtil hun var 80 år. Men det er... Øj, hvor er det blevet følelsesladet med, med de der reportager. Jeg forstår simpelthen ikke det der med, at man kan sige, jeg er helt knust. Hvordan skal verden fortsætte? Selvfølgelig fortsætter verden, og den norske konge bliver næsten 90. Ja. 12:39 89. Det opsigtsvægtende nu for Norges vedkommende, det er, at nu overtager Håkon jo. Og Håkon er jo papfar til en dømt voldsegtsforbryder. Det er spændende for det norske kongehus, at deres papprins er dømt for seksuel overgreb. Du ved, Majus, Majusborg? 12:55 Ja, ja, men vi er jo alle sammen far til en dømt seksforbryder. Åh ja, okay. Så byt dig. 13:01 Det gør jo ikke Kong til noget specielt. 13:03 Men kan du følge, hvad jeg siger? Altså, du ved, hvad jeg tænker. Det kan ikke kun være mig. Jeg ved godt, hvad alle folk siger. 13:10 så skal man bare vide, at man er gammel, og man er blevet brysk, eller bitter, eller hvad det er. Det er sådan set ikke. Men jeg undrer så. Jeg sidder småbøb, fordi jeg drikker alkoholfri øl. Ja, tak. Men er det ikke finere? Nå. Men jeg tænker bare, det bliver enormt Er det godt? Vi talte i sidste afsnit om børn fra Palæstina, som skulle lære at kaste ting efter politikere, hvor man havde tegnet horn i panden på dem. 13:43 Er det godt for børn at få at vide, at... 13:47 at alting er forbundet med gråd og sorg. Altså, er det ikke meget sundt at lære børn? Nu skal du høre. Vi er her, indtil vi er 80. Forhåbentlig plus. Så tag og voldknep det liv. Altså, få alt det, du kan. 14:05 Og præcis det ord skal man især bruge for små børn, når man fortæller dem, at de skal... Men lad være med... Du siger voldkarpe diem. 14:12 Og gå totalt i spående over, at det slutter på et tidspunkt. Ja. Altså, verden kommer da til at klare sig fint uden Paul McCartney. Men det, som man skal feste sig ved, er da, når han dør på et tidspunkt, er da, hvad den mand har bidraget med. 14:28 Altså er det ikke det, de fleste af jer sådan helt kliché-præget siger? Når jeg dør, min gravøl, der skal være nogle røverhistorier af folk, der griner og skåler og går lidt fulde hjem. Og så videre med livet for jer. Ja, tak. 14:39 Måske bare det at sige til folk, at døden er en helt naturlig følge af livet, og måske den eneste, hvad er det, man siger? Det eneste, du kan være sikker på i livet, det er skatter. Og død. 14:49 Nå, men der er en historie, vi ikke når nu. Det er også irriterende, ikke? Fordi det er efterhånden, lidt over en uge siden, der var stor opstandelse, efter en kvinde havde været ude og bade i Odensefjord. Ikke fordi hun var ude og bade, men fordi mens hun bad i Odensefjord, så hun min sandt en bæver. Og der har ikke været bæver på Fyn i 2.500 år. Er der bæver i Danmark? Ja, der er. Det ved vi, der er. Vi har sat dem ud selv, fordi vi gerne ville have dem tilbage. Men vi har sat dem ud i Jylland, og de har ikke fundet ud af at svømme over Lillebælt endnu. Hvis hun badede nøgen, så har der da været en bæver, eller to bæver, hvis det er det, vi snakker om her. Og der var stor begejstring. Seniorforsker på Naturama, Thomas Bjørnebo Bæver, var ude og sige, nej, det er fantastisk, det her mand. 15:24 Vi satte jo bæver ud, fanget i Tyskland på klosterheden tilbage i 99. Vi satte bæver ud ved Arsø, Nordsjælland. Så Jylland har, Sjælland har, Fyn har ingen bæver, nu har vi en bæver. Og så viser det sig, det var slet ingen bæver. Det var det ikke. Det var en form for sydamerikansk sumprotte, eller sådan noget, der ligner en bæver ret meget. Og det blev blandt andre Thomas Bjørnebo sådan rigtig ærgerlig over. Men hvad er det et fedt navn at være seniorforsker på Naturama, der hed Bjørnebo? Det synes jeg er fantastisk, ikke? Thomas Bjørnebo Berg var desværre ude at sige, det er selvfølgelig også en skuffelse, men jeg skulle have kigget lidt mere på halen, der var på de der billeder, men den var lidt svær at se, mens den svømmede rundt. 15:59 Man kunne se det på halen, det var ikke en rigtig bæver. 16:01 Men hvordan fanden er der havnet en sydamerikansk? 16:05 Det er mit spørgsmål. Det er, du ved, det er en invasiv art. Den hører ikke til i den danske fagna. Jeg aner det ikke. Det synes jeg da er det spændende spørgsmål. Jeg har heller ikke kunnet finde svaret. Men det må jo være nogen, der har haft deres egen lille sumprotte. Og har haft det sådan lidt, at jeg glemte at låse buret. Jeg aner det ikke. Det er underligt. Jeg er enig med dig. Eller har den været blind passager på et eller andet skib, der er anløbet ud til havnet? Jeg aner det ikke. Det synes jeg nemt. Jeg er enig med dig. Det er det spændende spørgsmål. Hvor kom sumprotten fra? Den er fra Sydamerika. 16:35 Altså prøv at høre, hvis bæver ikke kan finde ud af at svømme fra Klosterheden eller fra Arsø, og de kan ikke svømme fra Arsø, men så skulle de gå, og så skulle de... Hvad vil jeg? Hvis de ikke kan finde ud af at komme over fra Sjælland og Jylland, så kan de slet ikke finde ud af at komme til fra, det ved jeg ikke, Argentina eller Kolumbia eller hvor fanden den er fra. 16:50 Selvfølgelig kan den ikke det. Det er jo sikkert Amazonas eller sådan et eller andet. 16:53 Det er godt sagt. Tak skal du have. Og der kan man sige, det siger også noget om, den er ikke temperaturfølsom som sådan, hvis den ikke kan mærke forskellen. på at skulle brunt i Odense bjord, og så Amazonas for eksempel. 17:04 Så tager den noget pils, der ligesom gør, at... Men det sætter ting i relief, fordi hvis en sydamerikansk punkrottebæver, bæverrotte, kan komme til Odense, så er der ikke lang tid til ulvene. De også krydser over til Odense, og vi er til Sjælland. Og så ændrer vi to helt fuldstændig holdning til ulve i den danske natur. 17:26 Indtil nogen har set en ulv, På Sjælland. Og så går der en uge, og så finder vi ud af, at det var bare en sumphund. Det var en sydamerikansk sumphund. Ja. Og den ligner en ulv. Ja. Men det er ikke det samme. Nej. Og det er Sebastian Klein, der kommer ind og slår fast. Ja. Der er grund til at skubbe sig nu. Det var en spraymalet sjæferhund. Ja. Jeg har altid lyst til at skrive til Sebastian Klein, når jeg har noget med dyr. Så har jeg sådan lidt, at det må Sebastian vide. 17:48 Mhm. 17:48 Og jeg er jo godt klar over, at han er jo i højere grad entusiast, end at han har noget andet. Jo. Jeg burde jo henvende mig til nogen, som ligesom er top-eksperterne. Det, man selv ville tale med. 17:56 Er han egentlig belæst ligesom, altså er han biolog på en eller anden måde, eller han er vel mere bare lavet børntv? 18:00 Who the hell knows? Jeg spørger ham bare. Og så er han autodidakt. Ja, ja, ja, jeg spørger ham bare. 18:03 Det ved jeg ikke, om han har en uddannelse. 18:04 Jeg aner det ikke. Jeg er ligeglad. Jeg spørger ham bare. Og så regner jeg med, at han ved det hele. Han er i hvert fald... Jeg så en fugl engang og sagde, hvad er det for en fugl? Så tog jeg et billede af den, sendte det til Sebastian Jeg synes, det ligner en søpappegøj. Så sagde han, det er en alge. Har du aldrig set en alge? Så sagde han, der er jeg jo. Hvem tror du, der har taget billedet? Hvem har taget billedet? Jeg har taget billedet, så selvfølgelig har jeg set en alge. 18:25 Det er beviser på, hvad jeg har set. Men man kan sige, hvor vi to jo sådan set render rundt og gør os til eksperter på noget, som vi egentlig ikke har sat os ind i, i mange sammenhæng. Der må man sige, uanset om han er uddannet eller ikke uddannet, når den gode Sebastian Klein uttaler sig om biologi og dyr, så har han læst. Han har i hvert fald læst en bog eller to. Det er godt, at han ikke har en eksamen i det. Du skal ikke sige det videre til ham, men jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg kan lide ham. Okay. 18:48 Skal du spørge mig, hvorfor? 18:50 Lasse, hvor kan det være, du ikke kan lide Sebastian Klein? 18:52 Fordi der var en gang, så skulle deltagerne i Stormester den sæson, hvor Sebastian var med, give Mark en enestående oplevelse. Og fandme, om han så ikke trækker i sine tråder og sine forbindelser og kommer ind i Københavns Logiske Have, hvor Mark får lov til at fodre flodhesten med vandmeloner, mand. Hvem har ikke fået lov til at fodre flodhesten med vandmeloner? Stormesteren! Jeg er godt klar over, at det ikke var opgaven. Men altså, prøv lige at have... 19:14 Det vil jeg også gerne prøve at opleve og være med til. Men det har jeg ikke fået lov til. Fordi det er kun for Mark, der må det. 19:24 Så det, så skal han så også tåle alle de dårlige opgaver. 19:29 Hvis jeg nogensinde vil være mest stormester, at den opgave kommer, så vil jeg bare have to timers massage. Ja, okay. Nå, Lasse, vi skal til at i gang med dagens program. Det er program nummer 131 i den følge tong, der hedder Elefanten i rummet. Landets førende podcast med Andreas Bo og... Lasse Remmer, tror jeg. 19:46 Jeg hedder Lasse Remmer. 19:47 Eller med Andreas Bo og ham, vi får tilskud til fra kommunen, som gør det her fuldstændig muligt. Det er mig. Her er der en lille breaker, så kan det godt være, at I støder på en reklame. Det er tilskud og reklamer, som driver podcasten. Og så fortæller vi om, hvad vi rent faktisk skal tale om i dag. 20:13 Det nye koncept er, at vi forsøger at holde os under en time, så der er to emner. Nu er vi travlt. Nej, ja, det går nok. Der er travlt. Det første emne hedder, må jeg vaske i din taske? Ja. For nyligt kom det frem, at der var 10 eller 14 mennesker, der blev anholdt i en sag om hvidvask. 14 i alt? Ja. En af måneden, man gør det på. Vi har jo en tæt på min familie, som vi ved, og vi kan ikke bevise det. 20:36 Og hvad hedder det? 20:37 For han siger jeg ikke til jer. Det ville være en måde at bevise det på. Men det vil jo gøre også til aftager. 20:42 Nå. Sandheden er, at det man ved, det er, at der er nogle helt klassiske måder at vidvaske penge på. Ja, tak. Det er at spille Lotto. 20:53 Og så er det, altså købe masser af skarplødder, og så sats på, at man vinder på et eller andet af det, eller lave et eller andet af løg, ikke? 20:59 Det lyder som en joke, men det er jo ikke helt forkert. Det var en af bekymringerne, dengang man legaliserede casinodrift i Danmark, og udliciterede retten til at køre det casino. Dengang var man bekymret, fordi så ville der være, du ved, rockere og sådan noget, der ville gå ind, kigge på rouletten, sætte 1000 kroner på alle numrene, og så acceptere, at det kostede dem cirka 2% i omsætning hver gang, men de ville have en kvittering for, jeg vandt jo rent faktisk på, at nummer 12 kom ud, så ville de kunne tage de 36.000, som de havde betalt 37.000 kroner for at hvidvaske, gå over og kasse chatongerne ind og sige, men jeg vandt dem. 21:29 Og så ville du have et bevis på, jeg har vundet 36.000, det er der pengene kommer fra. 21:34 Ja. Og... Og så er der den anden ting, det er at flippe huse. Det er, at man køber en røgne et eller andet sted, og så sætter man typisk udenlandske håndværkere til at sætte den i stand for sort penge. Og så sælger man den jo, fordi når den er købt privat, så er alfordjeneste, det er jo lige nede i fare sådan hvidvaskering. 21:54 Og resten ved jeg fra Breaking Bad, hvor jeg hele tiden får at vide, at det handler om at have en virksomhed, hvor man hele tiden kan påstå, at kontanterne kommer fra de små salg, man har. Eller som en af mine venner sagde på et tidspunkt, man ved godt, hvem ejeren er, når der åbner endnu en frozen yogurtbutik på Nørre Brogade i februar måned. 22:13 Præcis. Slikbutikker osv. er også kendt for det. 22:16 Små kiosker, der sælger tiltidskort og så videre. Der er en lang række varer, som man historisk set forbinder med, eller en butikker, man forbinder med. Min lokale kiosk, da jeg boede i 10 år på Yder-Nørrebro, havde jo kasseapparatet stående åbent hele tiden og tastede bare tingene ind, så de stod i displayet. Så gav man dem penge, og så ladte de dem ned i kassen. Men der var aldrig nogensinde noget overhovedet. Så du kan se tallet stå her. Det er, hvad du skal give mig i kontanter. 22:40 Nå, hvad hedder det... Sandheden er, at jeg har jo gift med en kvinde, som jeg har faktisk aldrig været andet. Jo, min første kone var fuldstændig ligeglad med den slags, men som godt kan lide den her slags tasker. Ja, right. Det er der mange kvinder, der kan. Også min nuværende kone og nogle af mine tidligere kærester. Og der er der simpelthen, i forbindelse med at vide, hvad sag handler det om, at vi er enige om, at vi har præsenteret emner, vi er gået i gang med at snakke om det, eller stadigvæk bare i gang med at præsentere emner. Nå, men lad os da bare gå i gang med at snakke om det. 23:13 Det gider du godt. At... 23:16 Nå, men så siger jeg lige, at det næste ME, vi har, det er... Ja, gør det. Så gør vi det, og så siger jeg en breakup efter. Det er, at der i København lavede en... Både Alternativ og Enhedslisten i København har været ude med to forslag, som rimer på 30. Derfor har jeg kaldt det 30-30-ordning i København. Først så vil Line Barefod have, at man kun må køre 30 km i time i København. 23:35 Ja, sådan er det for eksempel langs Thimsen i London, så hvis jeg husker. 23:39 Og at man... 23:42 Og Schindler var det alternativet, som sagde, at ikke alle københavner kan have en bil. Så nu skal det koste 30.000 kroner om året at parkere i København. Det ville få nogen til at sige, så kan vi ikke længere have en bil. Og så sætter vi lige en breaker på, bare for sjov, og så går vi i gang. 24:03 For det jeg ville sige var, at min kone, 24:11 kan godt lide, for eksempel i Taumina, som er sådan en italiensk by i Sicilien, hvor på strøget, der ligger både en Dior og en Chanel og alle de der ting. Og der er der også på strøget, for eksempel. Og der lægger hun mærke til, at der har været en udvikling, hvor før så var det sådan det, man kunne kalde hellerupkvinder, der stod udenfor. Og de der hellerupkvinder har så fået flere og flere tatoveringer, hvis du forstår, hvad jeg mener. Og måske er blevet mere og mere Nu er hård generaliserende, men vestregnskvinder. 24:43 Ja. Fordi... Og der er to ting i det. Vil de der dyre brands gerne have et 18-årig skolepiger med en tatuering? Ja. Går rundt med sådan en taske? For siger man, så kan alle lige pludselig gå med det, så er det ikke eksklusivt mere. Det er jo derfor, de koster helt latterlige ting. Det er for at vise det her, det har jeg råd til, ikke? Ja. 25:07 Ja, altså jeg har bemærket det her for eksempel, hvis du køber nogle af de der virkelig dyre luksusbrands, men prioriterer de mere diskrete af dem, så er de virkelig svært omsætlige. Altså hvis du for eksempel køber en Louis Vuitton-taske, men den ikke har det der distincte canvasprint på, der tydeligt skilter med logoet, så er der ikke så mange, der nødvendigvis vil købe dem, fordi så kan man jo ikke se, hvor dyr den har været. Hvilket jo i sig selv er lidt, undskyld, jeg bruger udtrykket, Prullet. Det er jo lidt prullet at have det sådan lidt. Jeg vil kun have den her tote bag, hvis det er tydeligt, at den har kostet 12.000 kroner. 25:39 Men den til 16.000, hvor der ikke står LV nogen steder, den synes jeg ikke er penge værd. Så er det, fordi du ikke har råd til den. Så har du ikke råd. Fordi de mennesker, der har råd til den, de prioriterer at købe den, fordi de har en idé om, at det her er enormt lækkert. Also, folk, der har lige så mange penge som mig, de har det der diskrete blik for. Den der taske har faktisk mange penge værd. 25:58 Altså, jeg vil sige, det har jeg lært. Tidligere var der kærester, der forsøgte at få mig til, og jeg kan huske, hvad det er for en sko, der er lavet, som er sådan en hyttesko, for det første, som jeg hader. Og for det andet, så hen over svangen, der står Chanel, der står mærket i stort med guld og så videre. 26:15 Du må ikke drømme om at gå i det. Der er mange forskellige måder at signalere det på, ikke? De dyre. Louboutin-sko, for eksempel, som har været populært i 20 år efterhånden, i hvert fald 15. Det er jo røde solar. Det er bare det. Det er sådan røde soler. Og også, det er røde soler, der nærmest er lakeret på en måde. Så hvis du rent faktisk går udendørs i dem bare fire gange, så er de så slidt, at du er nødt til at købe et nyt par. Fordi ellers så ser du ud som en, der er... Oh my God! 26:38 Du har ikke råd til at skifte dem ud, når du har brugt dem fem gange. Ved du, hvordan det startede, det røde solene på Louboutin? 26:43 No idea. 26:44 Christian Louboutin, som jo designer dem. 26:46 Ja. 26:47 Når han lavede modshow, så kunne det gå stærkt. Så modellerne kunne ikke lide, hvad var det nu for nogle sko, der var for Christian? Nå, smart. 26:54 Så satte han rød nejlelak. Bare en strive med rød nejlelak ned under dem. Ja. Så kunne de kende den, det var dem. Okay, det tror jeg på. Det lyder som en god forklaring. Og så blev det et mærke. Nevermind. Skal vi ind på historien? Skal jeg lige sørge for, skal jeg lave overblik? Nej, men jeg vil bare lige gøre det med tasker færdigt. Det vil sige, at jeg ved for eksempel, at... Hermes-mærke, som der er, hvad hedder det, taler om her, har simpelthen vænt... Jamen måske, det ved vi ikke jo. 27:19 Det skal lige siges. Jeg har nævnt Hermes, det kunne lige så godt være Louis Vuitton eller et andet mærke. 27:24 Det kommer vi lige ind på, nemlig. Jeg læste en artikel, hvor Hermes var nævnt. Fordi de ved det jo ikke. 27:29 De er uskyldige, kan man sige det her. Det er jo bare fordi, det er et af de rigtig dyre luksusprækter. 27:32 Men jeg kan sige om Hermes, at jeg ved, at en Hermes-taske koster kassen, og man er simpelthen, man skal godkendes til at købe en, fordi der er ikke nok. Nej. Det er ligesom, at man sætter sig i bestilling til en designerbil. 27:46 Det samme gælder i praksis for for eksempel Luxus Urbrain som Rolex. Du skal være en fast kunde og købe nogle af de ting, der ikke er lige så letomsættelige, før forhandleren begynder at sige, okay, nu rykker du lidt frem på ventelisten til at få det Rolex-år, du gerne vil have. 27:58 Så, det som der så yder, lige præcis med den, jeg ved ikke om det... Der er et specielt mærke, som jeg ikke kan huske, en Hermes-taske, som du teknisk ikke kan købe til... 28:07 Jane Birkin-tasken. 28:09 Birkin bag. Den skal du godkendes til at købe, og den koster en formue. Men det, der er med Birkin-tasken, det er, at du har købt den i butikken med certifikater og det hele, og så kan du teknisk set på den blå avis, men på nettet, få det et dobbelte for den dagen efter. 28:23 En årgang var det det samme, der var tilfældet for Rolex-sugere, eller i hvert fald deres sportsmodeller. Så kunne du gå direkte ud med et stål-Rolix-sugere, og sælge det for 50-100% mere. Der er det ved det, at det tracker Rolex eller forhandlerne, og så er du ikke velkommen til at købe nye uger høsten længere. Det kan altså flippe ugerne, ikke? Og det samme gælder Birkinbags for eksempel, ikke? Fordi på det grå marked, der kan du ikke få en Jane Birkin-taske. Den er jo opkaldt efter Jane Birkin, Birkinbag. Du kan ikke få sådan en for under 150.000 kroner på det grå marked, tror jeg. 28:49 Åh, det kan... 28:50 Hvilket er vanvittigt for en fucking håndtaske, mand. 150.000. 28:53 Det holder... Nu taler vi om Hermes her. Som sagt, de er fuldstændig uskyldige i det her. Antager vi... Det hedder vi ikke. Hermes holder øje med, om den taske, de lige har solgt, bliver sat til salg dagen efter. Og så får man yderligere karantæne. Forstår du? Ja. Right. Men det, det handler om, det er... Altså, hvor kriminelle... Det er jo derfor, jeg snakker om det der med, og jeg ved godt, det er dybt nedladende at bare sige, at så er det Vestegnspiger, der står der. Men... 29:19 Men står de der, fordi de har fået nogle penge af deres mand, deres rockerkast, for at købe en task? Forstår du, hvad jeg mener? Fordi teknisk set, så er det her røvsmart. Man køber den til, lad os sige, 50.000, og du kan sælge den til 100.000 igen. Det vil sige, hvor folk, som tjener sorte penge, skal have hvidvaske, sådan så de kan florere i systemet. Der har vi andre, så når vi har tjent vores penge, så skal vi aflevere halvdelen af dem til staten. De er registreret, vi skal aflevere halvdelen til staten. Her får man altså en mulighed for at have tjent... 50.000 sorte kroner. Ikke skal betale en krone til staten, men have fordoblet det beløb. 29:52 Men det behøver man sådan set ikke engang at gøre, fordi hele ideen, som jeg forstår det, med at hvidvaske penge, som man har erhvervet sig ved kriminell aktivitet, det er, at man kan godt leve med, at det koster 5-10 procent i afgift, fordi det ville være dyrere at få professionel hvidværsker til at køre det igennem et system et sted. De skal også have nogle penge for risikoen og for besvær og så videre. Så hvis du kan finde en måde at gøre det på selv, der betyder, at du taber 5-10% af dine penge undervejs, men til gengæld bagefter kan sige til offentlige myndigheder, når jeg kan forklare dig, hvor pengene kommer fra, så står du i en anden situation. 30:24 Så alt, hvad du skal have, det er for eksempel varer, luksusgåder, services eller sådan noget, hvor du kan påstå overbevisende, at du er kommet legitimt til pengene. 30:37 Kan du derfor købe en vare for 50.000, der kan sales for 40 eller 45.000 kroner, så behøver du ikke engang have en avance for at kunne leve med, at du har tabt nogle penge. Nej, nej. It's the cost of doing criminal business, kan man sige. Skal vi bare lige tage den konkrete historie her, fordi den er ret vild, og jeg synes, den knytter til en lang række andre ting, som vi også har talt om. Så lad os prøve at se, om vi kan nå et par af dem også, når vi taler om dem. Endelig. Det, der er tale om, det er, at NSK har anholdt, altså endnu ikke, som jeg forstår det sigtede, eller dømt. Det er vigtigt at vide, når vi taler om den slags. NSK har anholdt 14 personer, 13 af dem kinesiske statsborger, bosat i Danmark og en enkelt dansker i en sag, der handler om hvidvask for op imod 100 millioner kroner, og momsvi for yderligere 24 millioner kroner. 31:16 Og jeg skal forklare, hvordan det hænger sammen. NSK er nationalenhed for særlig kriminalitet. En slags dansk superrejsehold. som ikke bare, ligesom tv-serier i rejseholdet, beskæftiger sig med personfarlige kriminaliteter og den slags, men om alt, der kræver en særligt specialiseret efterforskningsenhed. Og derfor har de indlæmmet for eksempel det, der plejede at hedde bagmandspolitiet i Folkemåne osv., i en... Og Rigspolitiets cyberkriminalitetsafdeling osv. De er alt sammen lagt ind under nationalenhed for særlig kriminalitet, som altså specialiserer sig i de der ekstra komplicerede sager, som i øvrigt også er. 31:55 Altså nationaler er ikke begrænset til et lokalt område. Vi skal ikke bare lige finde ud af, hvem fanden er det, der hele tiden render rundt og sætter ild til folk cykelsæder. Altså du ved, det er større end det. 32:05 Okay, så politiets teori er elegant på den kriminelle måde. Det er penge fra kriminalitet, som bliver brugt til at købe dyre designer-tasker eller uger eller andre luksusvarer, så kan de sættes videre i Danmark, som vi lige har talt om. Eller måske udlandet. Pludselig har man penge, som ser ud som om, de kommer fra en helt almindelig privathandel, en helt almindelig transaktion. Jeg har solgt bare et uger. Det er da, jeg har pengene fra, ikke? 32:25 NSK har i den her forbindelse beskrevet et meget professionelt netværk, hvor folk spiller forskellige roller. Der er selskaber, der er stråmænd, der er andre hjælper undervejs. Og det er der, momsdelen kommer oveni, fordi... Nu skal vi passe på med ikke at sige nogen brands, for ingen kender det brand, der er tale om her. Men der er to ansatte i en Københavns luksusbutik, der er født i sigtelserne mistænkt for at have medvirket til handler, hvor de rigtige køberes navne og adresser ikke står på fakturerne, og hvor der er blevet brugt stråmænd, på de fakturer, fordi hvis du ikke er dansk statsborger og ikke bor i EU, hvis du for eksempel er kinesisk statsborger, så skal du jo ikke betale moms. 33:00 Så kan du få momsrefusion for at købe luksusvarer. Det ved vi for eksempel fra krydstokpassagerer, der sikrer sig lige at få en kvittering med, så de ikke skal betale de 25 procent ekstra. Det er de nemlig undtaget, hvis de er kommet hertil på et kinesisk krydstokskib, eller de er kinesiske statsborger. 33:15 Det vidste jeg faktisk. 33:16 Og i langar ikke andre lande. Det er tax-free. De mener virkelig det med tax-free, og den tax, der er tale om, er mere omsætningsafgiften. Altså moms-moms. Øhm... R-rapporteret føje, DR for eksempel, er den ene involverede butik, RMS. Men politiets første pressemeddelelse har altså ikke navngivet nogen butikker, skal vi lige siges. Det er DR, der mener har erfaret det her. Og det her, det er interessant af en lang række årsager. Vi har allerede talt om det der med bare luksusvarer og hvordan de kan bruges på forskellige måder her. 33:48 Men det handler jo også om, Hvilket krumspring vil folk, der har kriminelle midler stående, bruge for at vidvæske pengene? Og det har jo tidligere været noget, der i høj grad er handlet om kontanter. Men det behøver det ikke at gøre her. Der kan være svunget kreditkort til højre og venstre, uden at det er noget problem overhovedet. 34:05 Vi har været bekymret for kontanter i lang tid, eller myndighederne har. Det er en af årsagerne til, at man afskaffer 1000-kronesedlen, hvilket på papiret ingen mening giver. Altså, det giver ingen mening, hvis vi accepterer, at vi stadigvæk handler med kontanter. Men ideen var jo at tvinge de mennesker, som havde millioner liggende i 1000-kronesedler, ud af busken og sige, så må du jo aflevere dem og sætte dem ind et sted eller væksele dem til 500-kronesedler og forklare, hvor du har dem fra. 34:30 Så nu gør vi dem simpelthen værdiløse for at presse dig til at deklarere dine værdier. Grunden til, at jeg synes, det ikke giver mening for resten af os, altså det er noget, man gør for at ramme de mennesker, som har koncentreret de største sædler hos dem, så det er dem, de er endt med at ligge hos. Men i praksis rammer man jo hele befolkningen, som ikke længere kan betale med 1000 kronesædler, hvilket er, hvad det er, Det giver bare ikke nogen mening til at betrækning, at købekræften er faldet. 1000 kroner køber mindre, end det plejer at gøre. Så vi burde jo tværtimod tilføje større sædler, hvis vi skulle gøre noget. Men det er jo en bevægelse i retning af at afskaffe kontanter i det hele taget, så vi kan spore, hvor kommer pengene fra, og hvor bevæger de sig hen. 35:06 Det i sig selv er en lille smule ubehageligt, synes jeg jo. Jeg synes jo, vi har ret til noget privatliv med hensyn til, hvilke transaktioner vi beskæftiger os med, uden at det skal mistænkeliggøres som muligt ulovligt. Så det er, hvad det er. Vi har jo et generelt forbud mod, at almindelige erhvervsdrivende tager imod kontantbetalinger på 15.000 kroner eller mere. Hvis de gør det, så skal de forklare sig selv over for partiet, når det kommer frem. 35:25 Grænsen for, at du sætter ind i banken er 7.000 eller 6.000 eller sådan noget lige nu? 35:29 For min banks vedkommende kan jeg sætte 15.000 kroner ind i kontanter om måneden på en privat konto. Og hverken mere eller mindre. Okay. Og det i sig selv, synes jeg, allerede lød restriktivt. Og når man gør det, skal man stadigvæk, jeg mener, hvis det er over 10.000 kroner, skal man forklare, hvor de kommer fra. Men vildere nok, så har man jo hørt om masser af bankkunder, som har prøvet at hæve et kontantbeløb på måske 12.000 kroner. Og så skal de forklare, hvad pengene skal bruges på. Og jeg forstår godt, at bankerne bare prøver at undgå flere sager om hvidvask i baltiske lande, eller hvad fanden det er, der foregår. 36:00 Men hold nu kæft, hvor er det vildt at skulle stå og forklare et fremmede menneske, hvad man vil bruge sine egne penge på. Altså, jeg synes, det er vanvittigt. Lad os lige blive ind om, det er bankerne røvelige glade med. Og de skal kun skrive det ned et sted, så de kan forklare det. Præcis. 36:14 Bankerne gør det for at forklare... 36:16 Det er jo ikke, fordi de nysgerrige er med på, hvad det er. Men vi skal bare lige vide... at man kan hvidværske igennem aldeles sporbare kortbetalinger, hvis handlen og fakturen og købeidentiteten videre salget konstrueres på den rigtige måde. Altså, hvis man for eksempel fifler lidt med, hvad der står på fakturerne, hvis man bruger strøm ind osv., så er der ikke længere brug for kontanter. Og så kan man sige, at alt, hvad man har gjort for at stikke fingeren i ét rottehul herovre, overser fuldstændig de andre huller, som rotterne kravler igennem ellers. 36:52 Og så er der det ved, at momsrefusionen her er nærmest bare en bonus oven i hvidevasken. Altså, de har været ude og tilsyneladende får refunderet mener NSK. Altså, det er nærmest den fulde moms på den her svindel. Hvis vi snakker om hvidevask for 100 millioner, og de ovenikøbet har fået momsrefusion for 24 millioner, de ikke har været ved rettighed til. Altså, så er det jo det hele, de bare har været ude. Jeg siger ikke, det er jo... 37:16 Altså, det er jo sandkorn sammenlignet med den strand, Sanjay Shah for eksempel og andre mennesker, som har benyttet sig i forbindelse med ikke-ordentligt revideret momsrefusion, hvor man bare har udbetalt pengene, fordi nogen har sendt en faktura, ikke? Men det er det, vi taler om. Og så er spørgsmålet også, hvor kommer de 100 millioner fra? Altså, hvad er det? Hvad er det for nogle kinesiske statsborger, bosat i Danmark, der er gang i? Hvad er det for noget organiseret kriminalitet? Det er jo det, NSK givetvis er i fuld gang med efterporsen. Det er fandme også spændende, mand. Det er en krimiserie lige der. Kan du mærke det? Det er en krimiserie. Du ved, dansk-kinesere, der kører rundt med et eller andet, vi ikke er opmærksomme på, fordi vi kun snakker om rockere og loyalty-familier og alt muligt andet. 37:52 Det er ret vildt, ikke? Jo, det er det. Men det ved man ikke noget om endnu. Nej, og vi skal også lige sige, at det her handler ikke bare om sådan en nem etnisk fortælling, som hedder, og kineser gør... Det kunne principielt set være hvem som helst. Nu er det bare interessant i den her sammenhæng, fordi vi ved ikke så meget mere, udover, at de er blevet anholdt jo. Og de er mistænkte, ikke? Det er det, vi taler om. 38:11 Lad os nu også kalde en spade for en spade. Det, som er det rare ved rockerklubber, det er, at det er Carsten og Biver fra Næstved, der er med i den klub, ikke? Det har vi altid vidst. Ja. Så er der kommet bander af drenge, som har anden etnisk herkommelse, altså det, vi kalder indvandrerbander. Men hvis du kigger på film, som er lavet internationalt, altså typisk engelske og amerikanske film, især amerikanske film igennem de sidste 50 år, så har de omhandlet italienske bander, altså mafia. 38:44 De har omhandlet russisk mafia, ukrainsk mafia, kinesisk mafia, yakuza, som er japansk mafia osv. Og det ville da være, altså Danmark er et lille land, men det vil da være fuldstændig naivt og latterligt at tro, at det er gået Danmark helt forbi. 38:57 Det vil vi slet ikke finde ud overhovedet. 38:59 De har ingen interesse i Danmark. Der er de kun ærlige. De kommer kun til Danmark. 39:01 Ja. Hvis de er lovlyde. Ja, det ville da være bemærkelsesfærdigt. Jødiske bander gjorde det også i gamle film. Men så er der jo også ansvarskæden her, vi skal snakke om. Flytter det her så ansvaret over på endnu flere skuldre? For for eksempel hos luksusvarerbutikker, at tjekke, hvor har du de penge for? Altså du ved, det er de nok ud tilbøjelige til at spørge til. Fordi det kan jo hæmme omsætningen. Altså du ved, hvis der er nogen, der tænker, hvad fanden er det for et spørgsmål? Her kommer jeg ikke igen, det kan jeg godt fortælle. Næste gang, så køber jeg min taske i lufthavnen i Dubai, og der kommer jeg også rimelig tit kammerat. 39:33 Eller hvad fanden vil jeg? Altså du ved, hvis den danske filial ender med at skulle stå med samme indberetningspligt, i samme omfang, som... Eller i snevere omfang, end andre erhvervsdrivende gør. Du skal ringe til os, hvis der kommer nogen og køber en taske, der er så dyr, og du tænker, hvor fanden har du de penge fra? Og hvad hedder du, og hvor bor du? Og så videre. Men igen er det jo, når vi snakker ansvarskæde, det er jo bare et spørgsmål om at placere det formelle ansvar hos nogen, der står ved disken, eller nogen, der er butikschef, i stedet for mere overordnet at kigge på, hvad er det her for et grundlæggende strukturelt problem? 40:05 Og hvordan er det, vi ender med bare at stikke fingre i dijehuller, i stedet for ligesom at gennemskue... Er der noget galt med den måde, vi har lavet diger på? Har vi fuldstændig overset, at der er andre måder at tørlægge hele det her område på, end at bygge et diger for 100 år siden og tænke, at det skal nok holde? Undskyld, det begynder at blive et lidt kompliceret billede, det her, det kan jeg godt mærke. Men det svarer lidt til den... en brygt eller den samtale, vi havde i den seneste episode om Energinet og deres fyrede direktør, er vi gode til at finde et menneske at placere ansvaret hos os i, det er dig, den tager du. 40:39 Og det kan simpelthen heller ikke være rigtigt, du er butikschef, det må være dit ansvar, eller det kan simpelthen heller ikke være rigtigt, du er direktør for Energinet. I stedet for måske at spørge sådan helt overordnet, er der Er der nogle systemer, som er kendetegne for, hvordan alle moderne samfundsproblemer ender med at eksistere på tværs af siloer og i en lang række forskellige sammenhæng, der kompliceret påvirker hinanden? 40:59 Det synes jeg er det spændende ved det her, blandt andet. Det skaber nogle diskussioner, som er helt fantastiske. Vi har jo talt om det kontantløse samfund og har været irriteret over, at man... at der ikke findes kontanter længere. 41:16 Og det er jo, fordi Big Brother is watching you, altså staten skal kigge med. Og en implicit mistænkeliggørelse af folk, der gerne vil holde fast i at have kontanter på sig. 41:23 Ja. Og så skaber det så ligesom en anden dimension, når penge fra kriminalitet lige pludselig kan, altså ud fra samme betragtning, med at fastholde kontanter, at det kan misbruges mod os alle sammen. Og jeg synes, det er en ret interessant diskussion. Jeg kan godt blive irriteret. Altså, kæft, jeg betaler meget i skat, ikke? Altså virkelig meget. Og forleden dag, så var jeg inde og hente min søn, vi skulle afsted, ud og se fodbold. 41:55 Jeg var egentlig i god tid, men så var der ligesom anlagt vejarbejde hele vejen, så det tog mig simpelthen en time længere at køre ind til ham, ikke? 42:05 Ja. 42:05 Og man bliver irriteret over, du ved, og så bliver man primitiv og tænker, det er også irriterende, at dem op på kommunen, at de ikke kan planlægge det her noget bedre, og så videre, ikke? 42:13 Ja. 42:13 Og jeg kører der. Så henter jeg min søn. Så er det eneste sted i København, hvor man må køre 40 km i time, da vi så er på vej fra min søn og så videre ind til fodboldstadion. Der står der selvfølgelig et fartkamera. Og jeg har sikkert kørt 46 eller et eller andet. Det vil sige... 42:30 Jeg har lige betalt en kæmpe raskat, altså du ved ikke, man tænker, jeg er fandme galt over det her. Og alt muligt, du kender jo alt, hvad du kender til skat, og så hænder ham, og så kan man ikke komme frem. 42:41 Det er jo ikke skadet kendt mere. 42:42 Kan man ikke komme frem, og så tænker man, jeg har lige betalt alt, hvad jeg ejer og har. Du ved, jeg er fattig næsten, ikke? Det er selvfølgelig ikke det, men du tror, hvad jeg mener. Og så tænker man, men jeg er dog selv aktiv og bidrager med en masse ting. Og så tænker man, så derfra på vej ind og hente min søn, så skal jeg lige betale 1000 kroner mere for at køre fem kilometer i timen for stærkt, ikke? Og man tænker, der er alle mulige mennesker, som ikke bidrager, og som ikke har råd til en bil, og de har aldrig nogensinde blivet knaldet for det. Der er ikke en cykel i nærheden. 43:13 Der er intet. Og det er bare en lang historie for at selvrettefærdiggøre mig selv. Selvrettefærdiggør mig selv en dobbeltkonflikt. Men det der med, der hedder... 43:21 at staten, du kan kun betale med dankort. Du bliver kigget på, du bliver overvåget. Og der er jo de her tale i Kina, der hedder, at man simpelthen har en chip i kineserne, der hedder, nu går du over for rødt. Det registrerer vi. Så taber du 20 point i forhold til at kunne få en bil fra, altså komme i kø til at købe en bil. Er du en god borger? 43:48 Jeg synes, i det store hele, at det er det, der er på spil her. Det kan jeg ikke lide. Jeg bliver bange for AI, jeg bliver bange for religion, og jeg bliver sgu også bange for statens overvågning. 44:00 Nå, må jeg sige en vits? 44:03 Ja, altid! Præsidenten for rockklubben Comanche Jubler. Han har hvidvasket igennem luksustasker, og han er netop blevet oplyst, at hans kæreste kan købe en Hermes-tasker om et halvt år, samt et års karantæne for hurtigt videre salg. Det er den normale venteliste. Og hvis det er gennemsnitlig ventetid, så kan han nu se frem til, at alle indtægter fra hans narkosal i 2025 er hvidvasket, når kæresten har købt og solgt den sidste Hermes-taske i foråret 2021-67. 44:46 Det er næste program, det hedder bare 30-30-ordning i KBH. Og jeg vil godt erkende, det er en ting, som jeg har taget med. Og faktisk, Lasse, vil du godt kunne sige... 44:58 Altså, vi er jo alt for politiske i det her. Teknisk set, så skal man sørge for, når man laver satire. Så går man lige et skridt tilbage og sørger for, at man ser det fra begge sider og sådan og sådan og sådan. Men jeg kan jo ikke lade være med at sige, at jeg synes, det er irriterende, at jeg bliver fanget i en fotofæld. Det eneste sted i København, man kunne køre 40 km i timen, fordi man kører 46 km i timen. 45:18 Og det er jo et argument, der kan kastes tilbage til hver en tid med at sige, du kunne også bare holde fartgrænserne, ikke men? Altså, det er jo en ikke-vindersag på nogen som helst måde. Men her vil jeg godt erkende, at jeg er irriteret. Og det er... 45:34 Line Barfod, som forestiller sig, at man ikke bare i langstemsen, som du siger, altså det kunne være på en strækning, altså hvad hedder den store gade, der kører over Rødhuspladsen, altså hos Andersens Boulevard, må køre 30 km i time. Hun vil simpelthen have, at man lige så snart kommer ind fra bygrænsen i København, så hedder fartgrænsen 30 km i time. 45:56 Jeg mener, det er i store dele af det centrale London, man har begrænset hastighed til 20 miles per hour. Det er jo 32 km i time. 46:05 Nå, men det er jo ønsket fra enhedslisten også, ikke? Du er jo blevet klima-, miljø- og teknikbarmester, så det er jo hendes område, at beskæfte sig med det. Det ved det, at en yderligere hastighedsbegrænsning i bymidten i København kræver en lovændring fra Folketingets side for at give Københavns kommunes større autonomi, når det handler om at fastsætte hastighedsbegrænsninger i hovedstaden. Det er ikke noget, de bare kan gøre uden videre. Men det skal også lige siges, at der er jo allerede en fartnedsættelse, som København er rigtig godt i gang med. 46:38 Altså de ændrer brokvarter og ændrer by i hovedstaden. 46:41 Øhm... forhovedsageligt 30 zoner allerede, og store dele af resten af København 40 zoner, det er man i gang med at begrænse. Forslaget går på, er jo også meget af det, at København, der skulle have været 40 zoner, bliver til 30 zoner, så hun vil udvide det område, hvor man kun må køre 30 km i timen yderligere. Og det er der flere argumenter for. De gode argumenter for er jo først og fremmest sikkerhedsgevænsen. At der er simpelthen færre personulykker. Færre færdselsulykker. Mindre alvorlige færdselsulykker, hvis vi kører langsommere. 47:12 Men det er jo også noget at gøre med, at hvis vi overhovedet ikke kører, der jo nærmest er stået. Hvis ingen kørte bil, ville ingen komme galt afsted i en bil. Så det siger næsten sig selv. Jo langsommere du kører, jo mindre du kører, jo mindre alvorligt bliver det, og jo hurtigere kan du nå at reagere osv. 47:25 Man spørger mig en ting. Det kan godt være, at der ikke er tal for det. Men langt de fleste ulykker i København fra blød trafik, det er højre svingsulykker. 47:34 Ja, det kan godt være det rigtigt. 47:36 Hvor hurtigt kan du køre dreje til højre? 47:39 Ja, det er et godt spørgsmål, men jeg ved ikke, om det er langt de fleste ulykker, der er højsvingsulykker. Jeg ved, at Internationale Metastudie siger, at hvis man laver 30 km i timenzoner, så er i de områder, der omtrent en sjette del færre ulykker og færre personskader. 47:56 Jamen, det må man jo bare tage. Og det er så, hvad det er. Det vil så sige, der er også stadigvæk, altså femsjættedele af alle ulykkerne, femsjættedele af alle personskederne, er der stadigvæk. Så det er ikke sådan, de forsvinder af den årsag, og det hænger måske meget godt sammen med, hvad du siger, at der er rigtig mange højresvingsulykker i blandt dem. Og højresvingsulykker er jo ikke, fordi en lastbil reser rundt om hjørnet. Det er jo, fordi der er cyklister, der bliver overset, blandt andet fordi, du ved, de også overser, hvor farlig lastbilen er, hvis den ikke har set dig. 48:23 Altså, to biler, man kan ikke dø i en bilulyk, som involverer to biler i København. Nej. For du kan køre 50 km i timen, og det er praktisk talt umuligt, og støde sammen på en måde, medmindre at det er et tilfælde, hvor den ene er en idiot, der kører som sindssygt. 48:40 Hvis vi snakker om to biler, men vi taler om bløde bilister kontra hårde bilister. 48:43 Det er det, jeg mener. Så kører du 50 km i time. Hvad er så muligheden for i det tempo at slå en cyklist i el? Pænt høj, vil jeg sige. Nej, men hvad er forudsætningen for det? Nå, det er, du rammer cyklisten, eller hvad er det, du mener? Det er, at cyklisten også er en af dem der, der kører med styrthjelm og en racercykel, og så kører 80 km i timen. 49:02 Øh, lejlighedsvis. Der er jo også historie om folk, som bare er blevet pløjet ned af nogen, der har været påvirket for eksempel af stoffer eller noget andet, og kører til en cykel. 49:08 Det har der ikke skide at gøre med fart. 49:09 Nej, nej, okay. Jeg har det jo ikke. Jeg ved det jo ikke. 49:10 Det har ikke noget at gøre med far. Nogle gange så tænker jeg også, at man står der. Jeg har engang, du ved, skulle afsted ind og se en cirkusforestilling med min kones, kusines børn, du ved, ikke? Hvor jeg simpelthen flåede den ene af ungerne tilbage, da der kom biler rundt. Altså, han var på vej lynhurtigt ud i en fodganggefelt, hvor vi var holdt tilbage til rødt. Altså, den slags kan jo ske. 49:31 Men det er faktisk en væsentlig pointe. Det er en væsentlig pointe, at med elcykler og så videre overalt, så skal man bare lige huske på, at sådan en 30 km i timebegrænsning, den gælder også cykler. 49:40 med nogle elcyklister, der ikke holder sig under 30 km i timen. Det er det. Og generelt har der jo været sådan, måske, jeg ved godt, at tv-programmer på Kanal 5 og så videre prøver at pege en anden retning. Jeg synes nu nok, der har været sådan en tilbøjelighed til at lade cyklister slippe i København. Altså, til at lade dem, du ved, køre sindssygt og bare blive ved med det. Og indsatsen for rent præventivt at sige, jamen, du kan ikke cykle her, og du må ikke cykle på den måde, og du skal ikke køre og kigge på din telefon, mens du kører imod ensrettet trafik midt ude på vejen, for eksempel, hvilket freaking sker hele tiden i det indre København. Altså, du ved, cyklister i København opfører sig generelt, som om de aldrig har lært færdselsloven, og tror i øvrigt, at de regler, de forestiller sig om at gælde for dem, er færdselsloven, selv når de bryder den. 50:20 Altså, jeg har nærmest været ved at komme op og toppes med folk, der ikke har bremset, når de er kommet hen til et fodgængerfelt. Fordi det er sådan lidt, jeg er jo på cykel. Jamen, jeg er fodgænger, der er et fodgængerfelt her, så du skal holde tilbage. Og der var et skilt lige i dag, der sagde, du skal holde tilbage, som varsler om, at der kommer et fodgængerfelt her lidt læng Billigster! For vi har lært det. Vi har taget et kørekort. Du derimod tror, at når du kører på cykel, kan du i sagens natur aldrig nogensinde sig fejl. Og det skal lige siges, at det bliver en interessant udvikling. Fordi jeg tror faktisk, at hvis du indførte 30 km-timesoner i større dele af... 50:52 Lad os bare sige, nu er det København, vi taler om, men i byer i det hele taget. Så ender det rent faktisk med at være cyklister, der er mere tilbøjelige, til at bryde færdselsloven, når det gælder hastighedsbegrænsninger. 51:00 Det er jo klart. Det er 100 procent. 51:02 Det er mange, der kører 45 km i timen og bare råber Venstre om! Bagfra! Bagfra! Bagfra! Fordi de tror, at det der ekstra batteri giver dem ret til at køre fuldstændig psykopatisk. 51:12 Der er en anden ting ved det. Det er jo en gammel ting. På et tidspunkt på Nørrebro, jeg tror, det er det, de kalder den røde plads, der lukkede man nærmest for alt. Bare asfalteret med sådan en rødt gummilag, som man har på legepladser og så videre, og sagde, her kan der slet ikke være. 51:29 Ja. 51:31 Det er ikke mit indtryk, at de byområder lever op af den slags. 51:35 Ikke meget. Måske på en sommerdag. Altså, men du har fuldstændig ret. Den røde plads virker godt nok lidt øde, når jeg kommer forbi. Hver gang. Jeg har boet på øderne. Jeg har ikke været der mange gange. 51:43 Så tilfældigvis er der et eller andet adress, som tøringer mig forbi der. For det først synes jeg, det er livløst, og det er grimt, og det er... 51:48 Også ting som en del af sådan en cyklist-infrastruktur. Der er jo en cykelslange, som bevæger sig over den røde plads og videre gennem Nørrebro-parken osv. Det er meget københavns, det vi snakker om her, skal det siges. Der er nogle ting, hvor trafikforskning peger i en anden retning med den her 30 km-timen-regel, hvor det er sådan lidt kontraintuitivt for mig. Jeg tænker ved mig selv, undskyld, ører det ikke bare trængselsproblemerne, fordi folk kommer til at bruge længere tid på at komme igennem byen? Men ikke nødvendigvis, fordi i forvejen, i forbindelse med myldertid, kører folk jo ikke 50 km i timen. Så derfor gør det ikke nødvendigvis den store forskel. Det, der skaber problemerne, som jeg forstår det, i trængselsperioder i store byer, det er de der mennesker, der tænker, okay, nu er der grønt, så kører jeg frem, og pludselig holder du på tværs i krydset, fordi du ikke har fattet, Det er et af de steder, hvor bilister ikke er helt med. 52:30 Du må ikke køre ud i krydset, medmindre du er sikker på, at du kan færdiggøre manøvren. Det mest provokerende, jeg oplever Andreas, nu siger jeg bare noget. Det mest provokerende, det er, at jeg holder og venter på, at i min bane, der bliver der plads til en bil over på den anden side. 52:43 Og da der om siden bliver plads over på den anden side, så kører jeg frem. Men bilen ved siden af mig kører også frem, opdager, der er ikke plads til mig, og trækker ind foran mig og tager den plads. På trods af, at man heller ikke må skifte vejebane i et kryds. Det er der æder med mig også mange mennesker, der ikke ved. Der er mange bilister, der ikke fatter. Du må ikke skifte vejebane i et kryds, din idiot. Du skal være igennem krydset, eller før krydset og have færdiggjort det, før der kommer varslingsstriber, eller før de begynder igen. 53:02 Det har jeg oplevet tit, det der, og det kan man huske tilbage fra sin købpoleropførsel. Du må ikke køre frem, medmindre du kan rydde i krydset. Præcis. Men? Det der yder med mange mennesker, der ikke gør, især dels når de er presset. 53:11 Og jeg kunne forestille mig måske den psykologiske mekanisme, på lige en lille smule stærkere, hvis man i forvejen har en oplevelse af, at man ikke engang må køre hurtigt frem, så vil der være nogle af de der irrationelle mennesker. Nå, men anyway, alt det her, det overser sådan det helt store mønster, fordi det skal vi tale om i forbindelse med en anden 30-regel, ikke? At det her, det er et spørgsmål om... Er vi i gang med nu at diskutere idiotiske trafikpolitiske forslag, der ikke kigger 10-20 år frem i tiden, hvor det der med at være privatbilist muligvis slet ikke er en ting længere, fordi det er ikke det, de ønsker sig, de store bilproducenter. De vil eje deres egen bilpakker, når bilerne bliver selvkørende og godkendte. 53:42 Og så er vi i stedet for alle sammen kunder hos hver vores Uber-service, så er der en Volkswagen-Uber, og der er en Opel-Uber, og der er en Toyota-Uber, og så bestiller du en bil fra dem, der kommer og henter dig og afleverer dig, så din bil ikke står stille 23 timer i døgnet, og du kun bruger den en time i døgnet, men du kun betaler for den time, du bruger bilen. Det er det, der er drømmen på længere sigt, ikke mindst for bilproducenterne, Alt det her, alt det her vrøvl om parkeringspladser og hastighedsbegrænsning osv. overser det, at vi er i gang med at løse et problem, som ikke kigger mere end to til fem år ind i fremtiden. 54:15 Og er det nødvendigt at lave om på alting og stille blomsterkummer og bænke op lige ud til en færdselsår, bare for at sige, jeg synes, at det skal være som at bo i en landsby, selvom der er 12 etager? altså du ved, og de andre drømmer om, at vi skal have vores egen nyttehave på taget med nogle bybier eller et eller andet. Skulle vi ikke lige tage den anden del af historien nemlig? Bare lige for at knytte dem sammen. 54:35 Vi skal gøre det kort, fordi vi er her langt. 54:37 Okay, så vil jeg... Nå, men den anden del af historien, det er jo det alternativet, som mener, at plads er det, der er mest vælgende. Jeg troede, du havde et yderligere... Nej, nej, det var bare for at sige, begge de her 30-30-historierne handler begge to om, at henholdsvis enhedslisten og alternativet, de er i gang med at råbe højt om trafikpolitiske beslutninger, som jeg tænker, Det er kun spændende lige nu. Det er kun interessant lige nu. Men det er en lille smule som det, jeg kom til at sige til mine børn for otte år siden, I skal lære at programmere, og nu kan AI programmere cirkler om stort set alle. 55:09 Og så var det et dårligt råd, så det var godt, at de ikke lærte at programmere. Fordi så meget er det ikke været længere. Alternativet vil have, at det skal koste 30.000 om året at parkere. Og overraskende sjælefælder. Det er sådan noget, Liberale Alliance er enige i. Liberale Alliance mener jo også, at der ikke er nogen grund til, at der skal være en særlig rabat på parkeringspladser. Så du skal for 1.200 kroner have adgang til en parkeringsplads i København. fordi plads er meget værd, og det frie marked ville diktere, at parkeringspladser koster mere. 55:38 Det er nok egentlig min konklusion. Det er ikke noget specielt socialt forslag, eller specielt socialistisk forslag. Det skriver simpelthen... Lad os sige... 55:50 100.000 fattigste bilister i København af. Ja, det vender den tunge ende ned af, det her forslag, ikke? Det er 2500 kroner om måneden for at lov til at parkere din bil, rammer dig hårdere, hvis du er en enig mor, der prøver at få tingene til at hænge sammen med 35 timer om ugen, som sygeplejerske med skivevagt af Paris Hospitalet, end det rammer to højt lønnede mennesker i en kreativ branche. Den ene har et konsulentfirma, og den anden er advokat. De har rigtig råd til at betale for alle de fucking parkeringslicenser, du beder om. Ja, de vil hellere bruge pengene på noget andet, men de har råd. 56:20 Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal synes om alt det her. 56:22 Altså, det er igen... Altså, der er enhedslisten bedre styr på det. Nu skal jeg afbrede mig det bare lige for at sige hurtigt. Nå, så er enhedslisten jo ret. Hvis det er det, du gerne vil over hos Alternativet, så skal du lytte til enhedslisten og sige, vi sløjfer nogle flere parkeringspladser, så bliver det lort at have en bil. Så bruger vi bare kæppen og ingen gullerød. Der er kun stok, ingen gullerød. Og det er jo egentlig sådan, man håndterer for eksempel infrastrukturelt politik hos enhedslisten. Det er, at vi elsker stokken, vi hader gullerøden. 56:46 Jo, eller også så bygger du de der... I Carlsberg-byen er der jo kæmpe store kældre under det hele til parkering. Ja, tak. 56:58 Så der er jo taget højde for de ting, jeg siger... 57:01 Det skal også siges. Det er egentlig også noget, Enhedslisten har arbejdet for i lang tid. De har sagt, at hvis du vil lave en ny byggeri, så skal du også lave parkering, der stemmer overens med det behov, du forventer ejerne eller legerne får brug for. Så der skal man også lige... Respekt, hvor respekt det er. Der har de været konsekventer og sagt, at vi godkender kun på lokalplanen, når du bygger alle de her... beboerejendomme, hvis du også tænker parkering ind i det. 57:23 Men jeg kan jo ikke sagt, at enhedslisten ikke har kommet med et fornuftig forslag. Det, jeg mener, det er, at man laver forslag til folk, som kører ladcykel og kan cykle fra deres lejlighed ind i centrum ud til deres kolonihavehus. Med børnene og så videre. Og det synes jeg er enormt smukt og så videre. Men man bliver også nødt til at tage højde for folk, som ikke har lyst til at leve sådan. 57:44 Jeg flyttede ud af København, efter jeg var blevet skilt og havde boet der i ni måneder eller sådan noget. Simpelthen fordi jeg var frustreret over den infrastrukturelle situation. Fordi det var jo dengang Klaus Bondam var trafikminister og byggebormester og så videre, ikke? 58:00 og han midlertidig trafikrenoverede Nørrebrogade, som jeg boede på, som man måtte ikke køre privatbeligse med der længere. Så skulle jeg holde på en uoplyst grusparkeringsplads i nærheden, og det er fint med mig, men jeg havde bare små børn, der skulle bæres rundt osv., og jeg kunne ikke få lov til at læse ting af og på, og alt skulle bæres på en gang samtidig med, at jeg havde to små børn. Det virkede ikke i længden til at rykke ud af byen. Og selvfølgelig gjorde jeg det. Fordi i praksis, så kørte Claus Bond om en ting, som hedder, jeg er en homoseksuel mand, der bor sammen med min homoseksuel mand. Vi kan alt, hvad vi vil i København, når som helst. Jeg havde bedsteforældre, der boede på Vestjælland. Jeg gerne ville besøge en gang mellem børn, der gik i institution uden for København osv. 58:33 Jeg kunne ikke klamme uden en bil. Der var ikke noget at gøre. Så derfor var mit eneste valg, det var at flytte ud af København. Tak for det, og held og lykke. Ikke, at de er gået glip af de store skattekroner, for dem får de først nu. Men så får de til gengæld ekstra mange, fordi der skal betales Men man er også nødt til at spørge sig selv mere overordnet, hvad er det for en by, man gerne vil have i længden. Og hvis du har et billede af alt, det bliver bare vidunderligt. Hvis der er mere grønt, og vi alle sammen vandrer rundt, og var det ikke bare skønt for 300 år siden, hvor vi alle sammen havde tuberkulose og smidt vores natpotter ud af vinduet. 59:04 Jeg er med på, at du godt kan finde sådan nogle billeder af, så Åboulevarden sådan ud i 1903, hvor ser det skønt ud. 59:10 jamen i øvrigt var det ikke et liv, du gad leve, eller en by, du gad bo i, og den økonomiske ulighed var større. Det er en romantisering af en lang række andre strukturelle forskelle, som du ikke vil bryde dig om i dag. 59:22 Men lad os lige, jeg slutter lige af her, lad os, og så siger, man taler om, Hvis du hører Jordan Peterson og den slags Charlie Kirk osv. 59:33 Det gør du så ikke længere. 59:35 Nej, men de er jo stadigvæk stærkt levende. Charlie Kirk er jo stærkt levende på nettet. Så vil de sige, og det er slet ikke for at sige, at jeg er enig, men de siger, at en socialist vil helt frit kunne leve i en kapitalist samfund. De vil bare sige, vi slår ring om os selv, og vi laver vores lille samfund her. En kapitalist vil ikke kunne leve i en socialist, som har gennemført det samfund, socialisten gerne vil have. 59:57 Altså jeg har sagt det masser af gange, der er ingen steder, det er så nemt at have råd til at være kommunist, som i et kapitalistisk samfund. Præcis. Altså du ved, det er det nemmeste sted i verden, og der er plads til det, og frihed til det, sjovt nok. 60:11 En religiøs, en ateist, ikke? 60:15 Ja. 60:19 En fundamentalistisk muslim vil godt kunne leve i et ateistisk samfund, fordi vi simpelthen bare underminerer det. Men en ateist vil ikke kunne leve i det, fordi lige pludselig går vi ind og siger, det er det, hvad jeg tror på, og derfor skal du gøre sådan og sådan og sådan. Hvor jeg jo altid har sagt, det her tror jeg på, derfor gør jeg det. Det, som jeg er bange for, det er, at vi er ved at lave et samfund, hvor man siger, Der er mange andre, som har lyst til at have små børn at bo i København og have en bil, og så siger man, jamen det kan du ikke få lov til. Så skal du bo et andet sted, for det her er en by for os, der tænker sådan. Så går vi over i gruppementalitet. 60:50 Det er også et problem, ikke? Det er, at du skal være afstemt med vores værdi og så videre. Det her er bare en vanvittig association lige nu. Der er en spændende film undervejs, som foregår i Norge. Hovedrollenhæveren er Sebastian Stan. Du ved The Winter Soldier for Marvel-filmenne, for eksempel. Men han spillede for eksempel også Donald Trump i den dansk instruerede film om Donald Trump, der kom for et par år siden. Alia Barsi tror jeg, jeg instruerede den. Men han spiller den mand i hovedrolle som en... 61:22 rumænsk mand, der er flyttet til Norge og har fået fem børn, sammen med Renette Regnsve, skøne Renette Regnsve, som spiller hans hustru. Det er baseret på en sand historie om et norsk-rumænsk par, som var stærkt religiøs og ikke var klar over, hvor striksereglerne er for revselsesretten i Norge. 61:38 Så de gav deres børn smæk, når de har været uartige. De slog dem ikke. 61:42 De gav dem smæk i møllen. Det var sådan, de selv mente, at de gjorde det. De sagde sådan lidt, ja, og det gør vi kun sjældent, og vi gør det kun kombineret med vores pædagogiske principper osv. Det kan man have alt muligt imod osv., men deres fem børn blev tvangsfjernet af sociale myndigheder, og før de nåede... 61:58 at mødes med de sociale myndigheder og sige, vi har været familieterapi, vi vil gerne lære det her, vi var ikke klar over, at reglerne var så strikse, vi kørte bare vores egen ting her i den her lille by, hvor resten af befolkningen var enormt progressiv, og derfor havde indberettet dem til sociale myndigheder, altså nogle af de andre medlemmer af det lille bysamfund her, der ligesom alle sammen var enige, Så blev de fem børn fjernet, og så før de overhovedet nåede til det første møde med de sociale myndigheder, så sad der nogle socialrådgiver og siger, vi indstiller til, at de skal tvangsfjernes for godt, jeres børn. I får dem ikke tilbage igen. Og de endte med at vinde sagen og få deres børn tilbage efter næsten et år eller sådan noget. 62:30 Men det var en kæmpestor sag i Norge, fordi den skvulpede videre til, hvem tilhører vores børn, for eksempel. Og det handler jo også om, om der eksisterer et system, der fuldstændig har strømlignet deres værdi og er blevet enige om, at der er en rigtig måde at gøre det her på, og en forkert måde at gøre det på. Og vi kan godt blive enige om, at der er en forkert måde, at det er at slå dine børn som en del af opdragelsen. Det kan vi da godt blive enige om, sådan helt overordnet. Men en del af forklaringen var også i alt for religiøse. Der stopper vi lige. Det må du godt være. Jeg kan sagtens være uenig, men det er ikke børnemishandling at sige Gud og Jesus, eller hvad det måtte være. 63:05 Det kan vi bare ikke blive enige om. 63:07 Vi kan ikke tvangsfjerne børn, fordi deres forældre er religiøse. 63:10 Stop det. Og så hvor vil du sende dem hen? Fordi her var problemet. De fem børn blev fordelt på tre familier, Andreas. Hvordan er det bedre for fem børn at være fordelt på tre forskellige plejefamilier, hvor de risikerer i øvrigt at blive sendt videre i systemet lige om et øjeblik? Det er det væsentligste problem i øvrigt med hele ideen om, nej, nej, nej, jeg vil godt lige være, mens du lige kører alarmen i baggrunden. Jeg har jo været plejebror i en plejefamilie en stor del af mine opvækster, ikke? Og jeg kan garantere dig for, at det helt store problem, ikke i vores familie, men i plejefamiliesystemet i det hele taget med tvangsfjernelser, det er, børnene bliver ikke nødvendigvis placeret et bedre sted. 63:44 Ikke fordi familien ikke er bedre, eller ikke er bedre rustet til nogen ting, men fordi der er en mangelig kontinuitet, fordi så er der to forældre, der egentlig har kørt det okay, men efter to år finder de ud af, at det ikke er noget for os. Eller kommunen flytter børnene videre til et andet sted, fordi de vil spare penge og ikke indrømme det, eller whatever. Tvangsfjernelser i det hele taget er en idé om, Vi fjerner børnene fra en skadelig sammenhæng, uden at tage ansvaret for, hvor meget mere skade du gør ved at sende dem videre i systemet. 64:09 Det er to forskellige ting, Lasse. 64:10 Jeg siger bare, at det skal lige tælles med ind i det her, og det var en ren association, fordi jeg for nylig blev bevidst om den her film af en New Wave, rumansk filminstruktør, filmen hedder Fjord, den får premiere om nogle måneder. 64:25 Det synes jeg godt, man kan. Når jeg følte i det her samfund, så får jeg at vide, at jeg er velstillet. Så jeg skal betale et sted mellem 60 og 80 procent i skat. Det skal jeg. Når du har trukket moms fra, og jeg har betalt topskat osv., så har jeg leveret det. Der er ikke noget sted, hvor jeg siger, at det må du selv bestemme, Andreas. Jeg får ikke lov til at vælge. Så synes jeg også godt, man kan vælge at sige til sin... Du er forælder, og dine børn er en del af samfundet. Det bliver de automatisk. Så er der lige præcis de her ting. Dem skal du lære dem. Det er din opgave som forælder. Det er jeg ikke med dig i. 64:56 Det er jeg. Det er ikke vandrygt at sige, at mine børn skal ikke gå i børnehave. Det er ikke vandrygt. Nej, det er jeg med på. Lige præcis de grænser, du sætter for, hvad man kan forlange, indebærer ikke det, Men det kunne lige så godt være den næste ting, at der er nogen, der siger, nej, nej, nej, sådan gør vi i Danmark. Der kommer man i vuggestue, og så kommer man i børnehave, og det skal man gøre. Hvis man ikke gør det, så er børnene blevet misrygt, og så er det, jeg siger, den samtale er man nødt til at kunne tage. Hvad er rimelige grænser for det? For mit personlige vedkommende, så er det ikke isoleret set sådan, at en religiøst funderet opdragelse i sig selv er et udtryk for, at du ikke skal være forælder til dine egne børn. 65:34 Det har ikke noget med religion at gøre, det har noget at gøre med, hvis den religion, du lærer dine børn, der er et liv efter døden Men du må ikke lære dem, at her i landet, der har vi noget, der hedder demokrati. Og det skal du bare vide, det går vi ikke ind for. Det skal afskaffes. Det synes jeg ikke. Det er jeg ikke helt sikker på. Nej, men det er en spændende diskussion. Men det er min holdning. Og den vil jeg have, hvis du siger, at du oplærer dine børn til at gå enegang i forhold til det samfund, vi har opbygget, og som de gerne vil tage sig af, eller være del af, når det gælder velfærdsydelser osv. Så kan vi diskutere, om folk må flytte ud på en slette og være mormoner, eller bestemme helt selv. 66:11 Jeg synes jo principielt set ikke, at det er et problem, at der er enegængere i samfundet. Jeg tror, at enegængere tit udretter nogle ret gode ting, sammenlignet med en idé om, at vi alle sammen går i flok. 66:21 Det er fint, men hvis de enegængere pludselig underminerer det samfund, som vi er glade for, så håndterer vi det, når de gør det. 66:28 Ja, gør vi det? Det ved jeg ikke, om vi gør. Men det er jo så det, vi plejer at gøre. Vi plejer jo ikke præventivt. Øj, det er for stor en samtale at starte på efter en tid. Men det er pissespændende, det her. Vi gør jo ikke normalt det præventivt, vi siger, at det her kunne godt føre til, at du en dag kunne finde på at gøre det her. Det er jo sådan en hel minority report-agtig, at vi straffer dig, når vi kan se tilløbet til, at du kunne finde på at gøre noget en dag. Hold lige kæft, Lasse. 66:51 Hvordan synes du, de håndterede det i nazityslerne i 30'erne, da de havde håndteret sig? Og nu har vi fået nazismen. Nu vil vi gerne af med den. Hvordan håndterede de det? 67:03 Altså, du mener, at man forbød nazistiske skrifter og forbød nazipartiet osv.? 67:07 Nej, det var et lang tid efter krigen. Nå, ja, ja. 67:10 Hitler glemte simpelthen at udskrive valg igen. 67:12 Han fratog simpelthen retten til at bestemme igen selv. Hvordan gjorde de islam i stat? Det er samme. Samme princip, ja. Syrien. 67:20 alle steder, mange lande omkring Israel, siger, nu har vi først fået den her ændring, som vi har inddoksineret. Vores børn, nu har vi så mange følgere, så nu kan vi rent faktisk overtage det her. Og så slutter den. Det bliver du da nødt til at tage højde for, inden det sker. 67:34 Jeg synes bare, at der er ikke nogen forskel på det og et tilsyneladende pluralistisk demokratisk system, som bare er blevet enige i et stort flertal om og begrænser transparens eller rettigheder. Altså du ved, det er jo sådan for eksempel, du ved, offentlighedsloven, så er det sådan lidt, at I må ikke kigge med i, hvad vi laver lige for øjeblikket, og det er, at flertal er os blevet enige om, så det kan vi bare gennemføre. Det er jo en eller anden form for endnu mere lumsk, jeg vil ikke kalde det diktatur, men undergravelse af borgernes rettigheder, som bare sker under overskriften. 68:05 Jamen, vi gør det jo med demokratiske midler, og det er stadig forkert, det I laver. Det er forkert, og det eneste, vi kan gøre, ved det, det er at holde op med at stemme, og det kan vi åbenbart ikke finde ud af at gøre. 68:12 Lasse, nogle gange så har du et emne, som du godt kan lide at diskutere, og så er du i stand til at få alt over på det emne, og her taler vi om liberalismens, altså, jeg er socialliberal, det vil sige, at jeg tror på en frihed, det jeg forsøger at forebygge her, ikke? 68:28 Ja. 68:29 Jeg kan sagtens være enig med dig i, at offentlighedsloven og så videre, må man ikke signe med. Det, jeg forsøger, det er, at jeg holder fast i den her frihed, som der ligger i liberalisme, og jeg er vel at mærke social-liberalisme. Jeg skal ikke gøre det færdig. Den forsøger jeg at sige, hvordan laver vi nogle regler for, at den aldrig nogensinde bliver sat på spil. Og det handler om forældres måde at opdrage deres børn på. 68:49 Men det har vi jo talt om før. Altså, vi har jo talt om toleranceparadoxet før. Og ironisk nok er det jo... sådan, at det var sådan, for eksempel, Nazipartiet vokset. Det var at blive mere og mere interesseret i, hvad må du mene, og hvad må der foregå herovre, og lad os lige komme af med sigøgnerne og jøderne og kommunisterne og de homoseksuelle. Altså, du ved, det der tankepolitik, der kommer ind og løfter dyner og siger, hvad foregår der egentlig herinde, det er jo det, der langsomt udvides til, nu er der kun én korrekt måde at gøre det på, og det er the party line. 69:20 Og det er det, jeg er bekymret for. Det forstår jeg godt. 69:23 Og der siger jeg bare, det kan sagtens du, du må være kommunist, du må være Roma, du må være lige, hvad du har lyst til. Du skal bare ikke lige pludselig beslutte, at når du får din vilje, så er det enegyldigt. Du skal ikke fratage mig i retten til at sige, at jeg vil gerne i hvert fald stemme for, at vi laver et andet system end det. 69:38 Det er der medaljen, mynten, kommer til at se fartroende ens ud på begge sider. Altså så længe din flokmentalitet er osteklokken nok til, at du kan overbevise dig selv om, at du er på den rette side af historien, for eksempel, så ender du med at stå og lave herværk på en tilfældig slagterbutik på Islands Brygge. Fordi du er så sikker på, at det du gør er rigtigt, og hvad du prøver at bremse er det dårlige. Og det er derfor, jeg siger, at hvis det ender med at blive sådan en eller anden form for majoritetsindstilling, at vi er nogle stykker i vores lille bysamfund, for eksempel, som mener, at det der er en skadelig måde at gøre det på, så er du nødt til at skille. 70:12 Du slår dine børn i forbindelse med opdragelsen fra... Det er, fordi det står i en religiøs tekst, men det kan vi lære dig. Lige det der må du ikke. Men resten må du sådan set godt. 70:22 Der er intet i det, som taler mod det, jeg siger. Så er vi enige. Hvem vil have størst tilbøjelighed til at aflevere en unge, der går ned for en slagterbutik og smadrer den? En forælder, som har lært dit barn, at du skal vide, at der er nogle regler. Vi stemmer om tingene. Det vil sige, at en slagter, indtil samfundet har vedtaget, at der ikke må være slagterbutikker, så fedter du den alderende væk fra den slagterbutik. 70:44 Det er da en forældres opgave. Ja, det er jeg enig med dig i, men det er bare noget, som staten og fællesskabet ikke kan kontrollere. Selvfølgelig kan det være det. Hvordan skulle vi kontrollere det? 70:53 Ved at se, hvad er det for nogle unger, der står og smadrer slagterbutik? 70:55 Ja, men det var det, der var mit argument. Så håndterer vi det, når de gør det. Ja, men lige pludselig, så siger jeg så... Men vi prøver ikke at bremse nogen og sige, det kunne udvikle sig til, at dine børn en dag står ved en slagterbutik. Endelig ikke. Nå, men det var det, jeg mente. Okay. Godt, så tror jeg, vi er enige, faktisk. Så slutter du af med, at vi er kommet langt væk fra 30 km. Jo, men det her startede jo med hele den der idé om, skal man være enig med flertallet for at være velkommen i hele tallet, så at sige? Er der plads til heterodoxi? Og er det enegængerne nogle gange, der er dem, som siger, åh, jeg fik et æble i hovedet, måske kunne jeg lære noget af det, og derefter formulerer nogle helt nye grundprincipper for, hvordan verden hænger sammen, sådan som Newton gjorde, at æble er en apokryf historie. 71:37 Det er muligt, altså. 71:38 Men prøv at høre her, der er intet i vejen for at sige, du må gerne få børn i den her verden, vi skal også hjælpe i samfundet med at tage sig af dem. Du har bare en helt primitiv opgave, der er sådan og sådan. 71:46 Og jeg ved godt, jeg er også farvet af, at jeg synes, det var enormt bekymrende, da Mette Frederiksen prøver at høste nogle stemmer på et tidspunkt på at sige, vi skal tvangsfjerne flere børn. Og jeg tænker, den overskrift er alt, hvad der er galt. 71:58 Alt, hvad der kan være galt med, hvordan politikere griber problemstillinger an, det er at reducere det til, at flere børn skal tvangsfjernes. Ikke, hvor skal de hen? Hvordan sikrer vi, at de får det bedre? Hvilke kriterier skal de tvangsfjernes efter? Er målsætningen i sig selv, at tallet skal være højere? Det i sig selv er absurd. Fordi overskriften burde være, at flere børn skal trives. 72:18 Vi har forstået, Lasse. Jeg har ikke sagt, at forældre skal have deres børn tangsfærende. Jeg har sagt, at forældre har nogle opgaver, og de skal holde dem op på. Ja, selvfølgelig. Eller så dør fællesskabet. Jamen, det er jeg ikke uenig med dig. Godt. Her kommer en joke, som handler om det der med 30. 72:34 Københavns yderste venstrefløj, bestående af Alternativ og Enhedslisten, har analyseret sig frem til, at 30 er det tal, der kan gøre København bæredygtigt. 30 kilometer i timen og 30.000 for en P-plads. Hertil føjer man så. 30 samlejer max. i et liv, max. 2 uden prævention. 30 brugesbade for at spare på vandet. 30 måltider i et liv indeholdende kød. Og endelig max. leve alder. 30. 72:58 I 100 år. 73:01 Afslutningsbreaker. 73:04 Og det er jo faktisk rigtigt. Hvis vi alle sammen gjorde det samfund, det tjeneste at døde, når vi var 30, så var vi værdøgtige på hvad? 73:10 Jamen altså, jeg vil faktisk sige, at vi kan godt trække den til 40 for min skyld, men så er der også partiet. Absolut. Ja, fordi det er der, alting begynder at gå ned ad bakke anyway, og så er... Det var som det er... For nylig er det jo blevet sådan almindeligt kendt. at sundhedseffekten ved at gå på en dag, det er jo noget, der interesserer mig, fordi jeg går meget, den begynder at falde efter ca. 8000 skridt. 10.000 er bare noget, man opfandt for at sælge en skridtæller en gang, fordi det lød som et godt tal, man ligesom kunne gå efter 10.000, ikke? Men det er alligevel ikke så langt fra 8.000, så måske var det alligevel meget rigtigt, ikke? 73:42 Der var det ved det, at efter 8.000 er der stadig en effekt, Den er bare faldende, så kvaliteten er lavere, og der er andre effekter, som f.eks. bedtforbrænding eller D-vitamin ved at komme udenfor, eller frisk luft, der bliver ved med at være der for dig personligt, selvom du ikke nødvendigvis kan måle det andre steder end på dit mentale helbred. Og det er jo vanskeligt at kvantificere, ikke? Og så kom jeg bare til at tænke, at det er sådan lidt den samme ting. At efter 40, der går det ned ad bakken, men det betyder ikke, at vi er udulige. 74:11 Det betyder bare, at vi er lidt mindre muskelmasse og tænker lidt dårligere. Men man kan sige, at hvis man kun måtte leve 40 år, så havde vi to haft fri for 10-15 år siden, det havde været vidunderligt ud. Op på ættestuben og kastede os ud. Undskyld, eller ikke undskyld, faktisk siger jeg, det er fedt, når vi en gang imellem bliver uenige og lige får et skænderi. Det tog så et kvarter her til sidst, Lasse. 74:30 Det var faktisk, vi skulle simpelthen have ramt det tidligere, fordi det synes jeg er nyttigt og værdifuldt, det her. Det er det. Og bedst, fordi jeg gik sejrigt ud af diskussionen. 74:37 Selvfølgelig gjorde du det. Du vinder altid. Det er også her, vi lige til sidst skal sige, at der er stadigvæk enkelte billetter til vores tur, som udspiller sig i september og oktober. Du kan gå ind på elefantenirummet.dk og sikre dig en billet til vores live podcast-tur med Elefanten i rummet med Andreas Bo og... Det bliver ikke bedre næste gang, men turen bliver fantastisk. 74:57 Vi lyser vidt.