RumSnak de Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

00:02 3, 2, 1, 0, and lift off. 00:12 Velkommen til Rumnyt med aktuelle rumhistorier fra hele universet. 00:17 Jeg hedder Tina Ibsen. 00:18 Og jeg hedder Anders Høgh Nissen. 00:19 Tryk på knappen og start nedtællingen. Vi er klar til affyring. 00:25 Velkommen til Rumnyt, hvor vi hver anden uge suser rundt i hele universet på jagt efter de vigtigste nyheder. 00:31 Ja, og i denne her uge, der skal vi blandt andet høre om Nancy Grace Roman, rumteleskopet, der blev sendt afsted forleden, og om noget så forholdsvis intimt som astronauters fordøjelse. 00:41 Og så skal vi også dykke ned i fundet af en galaxie næsten uden stjerner og se på nogle af de planlagte rumhavn rundt omkring i verden. 00:47 Og endelig så vender vi også vores indtryk fra den store ESA-konference, der fandt sted i København i denne her uge. Der er som altid masser at tale om. Lad os bare komme i gang. Jeg hedder Anders. 00:57 Og jeg hedder Tina. Velkommen til Rumnyt. 01:07 Og vi skal selvfølgelig begynde med lidt opfølging. Jeg lægger lige ud. Apropos raketter, som vi snakkede helt utroligt meget om sidste uge, så fortalte vi også om Starship-raketten, som jo landede blødt i det indiske ocean, og hvor meningen var, at man så ville bjerge det for at undersøge, hvordan har det overlevet turen ned gennem atmosfæren osv., Men Elon Musk havde i første omgang sagt, at vejret var for dårligt til at få det ombord på sådan en pram og sejle det til Australien. Der var dog så efterfølgende en opmærksom lytter, tak til Carsten, som fulgte bedre med i salen end jeg gjorde, og som påpegede, at det faktisk på trods af vejret, alligevel var lykkes at få det her ship 40, altså raket trinet fra Starship, ombord på sådan et særligt nedsænket, halvt nedsænket bjergningsfartøj, de har lavet, hvor det så ligger sådan halvt i vand på en slags undersøgspram. 02:01 Og så transporterede det til den lille ø, der hedder Christmas Island, ud for Australien. Og der er der så en masse SpaceX-ingeniører, der har rent omkring og taget billeder og videoer af varmeskjoldet især. Og nu er det så meningen, at det skal sejles helt tilbage til SpaceX- rumhavnen i Texas, men det kommer til at tage en masse måneder. Men altså, de fik det bjerget. 02:21 Det var da godt. 02:22 Så lidt opfølgning på det. 02:24 Og jeg har også en lille opfølgning med den her gang, fordi vi har jo tidligere, faktisk de seneste par år, flere gange vendt den her historie om rumfartøjet Bibi Colombo, som er den her ESA-mission, som sker en tur til Mercur. Og særligt de her energiproblemer, BabyColombo har haft her de seneste år. Det viste sig nemlig, at der var problemer med at få fuldt fremdrift på de her motorer i BabyColombo. Og derfor måtte man lægge ruten om på vej til Mercur. Man skal huske, det er ikke bare sådan en, hvor man tager fra jorden og direkte til Mercur. Det er jo sådan en gang, hvor man tager flere gange rundt om solen og omkring Venus et par gange osv., før man så ender derinde. 02:59 For det er rigtig svært at rejse ind mod solen, fordi tyngdekræften jo er højere derinde. Så hvis man ikke bare skal ende i solen, Det er nemt at flyve ind mod solen. 03:07 Det er ikke så nemt at bremse inden. 03:09 Præcis. Så der har været rigtig meget omkring det. Det kan man gå tilbage i tidligere episoder og høre. Men vi begynder nu at nærme os nogle nye højdepunkter for missionen, som ikke bare er at omlægge ruter, men faktisk at nå det forløbige klimaks. I dag her, torsdag den 3. september, hvor vi optager, jamen der når missionen nemlig en rigtig stor milepæle, nemlig separationen af de to fartøjer. For man skal huske, at BB Colombo er faktisk ikke et fartøj, det er et ESA og et JAXA, altså et japansk fartøj, der begge to har fået sådan et share ride, kan man sige, på en tur til Mercur. 03:44 Og de skal altså separeres nu, og det er jo så afslutningen for rigtig meget den her cruise-fase, man har bedre på. Og nu skal de her to fartøjse vise, at de godt kan finde ud af at klare sig selv, inden de så til november går i kredsløb og markur. Lige nu ser I sig den 21. november, så det bliver jo rigtig spændende at følge. Vi fik også et lidt insider-tip på det her netop på rumkonferencen, hvor Kim Plagborg fra Terme, der har bygget noget af de her elektriske systemer, strømforsyningen på det, fortalt, at det var faktisk afslutningen på deres 18-års arbejde, fordi nu skal den ikke bruges mere. 04:19 Nu er det jo BP og Columbo, der hver især skal køre resten. Så for dem var det sådan lidt, at nu er missionen jo afsluttet. 04:25 Efter 18 år. Efter 18 år, inden vi nåede til Mercur. Ja, lige præcis. Nå, men det vender vi nok tilbage til, tænker jeg til i november. For det er en spændende mission. Rigtig spændende. Vi skal også lige ganske kort som opfølging nævne NASA-satelliten Swift, der jo desværre ikke blev reddet af Catalyst, redningsmissionen og Link-fartøjet med de tre robotarmer og alt det der, vi har talt meget om. Derfor er det nu uundgåeligt, at Swift styrter ned gennem atmosfæren, og det vil formodentlig ske her i oktober måned, altså inden for de næste par måneder. 04:56 Nasa siger, at de forventer, at det meste af Swift vil brænde op i atmosfæren, men at det ikke kan udelukkes, at nogle af de bedre beskyttede og mere hårdføre dele af instrumentet overlever. Det vejer ca. 613 kilo, tror jeg, så der er jo en del materiale, og noget af det inderste, når det er godt beskyttede instrumenter, så kan det jo godt slippe ned gennem atmosfæren. De siger, at... Der er ikke nogen stor risiko for, at der er nogen, der får noget i hovedet. Altså selvom det sker ukontrolleret, de ved ikke præcis, hvornår og hvor det kommer til at ske, så dækker Swifts kredsløb et område, der ligger mellem 21 grader nord og 21 grader syd på kloden. 05:33 Og det er jo et ret stort område, det inkluderer Guatemala og ned til Bolivia og i Afrika, blandt andet Nigeria og ned til Botswana. Så det er store områder, men det meste af det der bælte er jo vand, trods alt. Så sandsynligheden for, at det styrter ned i Alanderhavet eller Stillehavet, er jo nok størst. Men altså, vi følger med i det og hører nok om det, hvis der er noget, der rammer jorden et eller andet sted. 05:53 Ja, det kan blive sådan et fedt stjerneskud om ikke andet. Sige farvel til Swift. Ja, fordi hvis det brænder op, og du har forskellige metaller i, så kan det da blive noget af et farveshow alligevel. 06:03 Bare holde om i himlen. 06:04 Ja, præcis. 06:05 Nå, lad os kaste os over de rigtige nyheder. Vi har som altid valgt tre stykker hver. 06:10 Ja. 06:10 Og du får lov til at lægge ud. 06:11 Jeg starter med min længste, jeg har med den her uge. 06:14 Jeg læner mig tilbage. 06:15 Det skal du bare gøre. Ej, jeg tænker også, du har noget, du skulle have sagt her. 06:18 Jeg skal gøre mit kæste. 06:20 Jeg har nemlig tilladt mig, at den første fylder en smule mere, fordi jeg synes, der fortjener at blive sat fokus på opsendelsen af Nancy Grace Roman Observatoriet eller Teleskopet. Hvis I husker tidligere, som vi har talt om det her teleskop, så var det jo et teleskop, der blev bygget hurtigere end hvad man havde projekteret med, og billigere også, end det var planlagt, hvilket jo er totalt uhørt i rumverdenen. Jeg kan simpelthen ikke huske, at andet har sket nogensinde. 06:45 Der er nogen, der har brugt 3 milliarder ekstra på det og glemt at regne det med. Jeg tror simpelthen ikke på det. 06:50 Der kommer en efterregning. Ja, det gør der nok, ja. Men på trods af det, og på trods af, at det er en superspændende mission, så var den jo faktisk i fare for at blive sparet væk under nogle af de seneste budgetforhandlinger, der var fra Næsers side af. Men heldigvis så blev missionen reddet, og den er så netop opsendt. Roman-teleskopet, som det hedder for kort, det blev opsendt søndag den 30. august 2026 kl. 13.26 dansk tid fra Launch Complex 39A ved Kennedy Space Center i Florida. Så er du med, Anders? 07:19 Det må jeg desværre indrømme, at jeg ikke gjorde. Vi havde gæster, og de var på en eller anden måde ikke parat til, at jeg bare satte mig i to timer og kiggede på opsendelsen. 07:29 Du kan have tv-pejs, eller du kan køre opsendelsen. 07:33 Det burde de selvfølgelig have tænkt på. Det tænker jeg. Det var ovenikøbet regnvejr, så man kunne lige sikkert have siddet og kigget på opsendelser. 07:38 Det var fedt. Det var virkelig flot, og det var en Falcon Heavy-raket, der sendte den op, og det hele forløb fuldstændig efterbogen. NASA har stadig hele opsendelsen liggende. Så du kan nå det endnu. Og det er ret fedt, fordi de havde deres chief scientist, nu kan jeg ikke huske hans navn, fra Roman, der simpelthen sad og fulgte med i hele den her opsendelse og fortalte jo så om missionen og sådan noget. Så det var ret spændende at følge, fordi man får nogle gange nogle sådan snasere information, der ikke lige er til at spore op på hjemmesiden og sådan noget, eller nogle små anekdoter og historier om det og sådan noget. 08:11 Så jeg synes, det er ret fedt at følge de her opsendelser. Nå. 08:16 Igen, det var sådan en Falcon Heavy opsendelse, som de er. Separation, genlandet, booster, alt, som det skulle være. Og cirka en halv times tid efter start, der blev observatoriet frigjort fra raketsrindet, og så etablerede man den her tovejskommunikation med kontrolcenteret via NASA's Deep Space Network. Udfoldede solpaneler, alt var godt. 08:39 Men det skal jo ikke bare ligge der, vel? 08:41 Det skal det nemlig ikke. 08:42 Turen er kun lige begyndt. 08:43 Turen er nemlig kun lige begyndt, fordi vi kan jo kigge tilbage til, da verdens bedste teleskop, James Webb, blev udsendt, fordi det er nemlig, at Roman-teleskopet skal ud samme sted i L2 Lagrange-punktet, hvor James Webb blandt andet også ligger. Og det vil sige, at nu er der cirka tre måneders rejse for Roman på vej ud mod L2, hvor den så skal ligge der. Og det er jo den her modsat retning i forhold til solen, så halvanden millioner kilometer væk fra jorden i modsat retning af solen, som er det samme område, som James Webb ligger i. 09:17 Men mens man cruiser mod L2, så er det jo sådan noget, hvor man begynder at teste de forskellige instrumenter. Man lader langsomt de her instrumenter køle ned til de her driftstemperaturer, de skal have. Og så har man netop sådan et kalibreringsprogram, det man også kalder commissioning, som man går i gang med nu. Så mens man er på vej derud, så tjekker man, er det helt okay? Kan det hele forholdes ud? Kan vi få kølet det ned til det, det skal? Og så videre og så videre. 09:41 Hvis vi kigger på Roman-teleskopet, så har man et hovedspejl eller primærspejl, der er cirka 2,4 meter stort. Og så har man sådan et gigantisk 300 megapixel wide field instrument. Og det er jo noget af det, der er rigtig, rigtig spændende, fordi det, som Roman gør i forhold til andre teleskoper, det er, at den kigger meget bredt ud. Så det er ikke et teleskop, der er lavet til at zoome ind og få de her flotte billeder af stjernetog og alt muligt andet, som vi kender fra Hubble og James Webb. men det er netop et, der skal ud og have det store, forkromede overblik derude. 10:12 Og det bliver rigtig, rigtig spændende at følge. Man regner med, at kalibreringen af det hele er fuldført omkring årsskiftet her, 26-27, og så vil man at frigive de første officielle test og videnskabelige billeder. Og så er det jo så herefter en femårig mission, som det er planlagt til indtil nu. Det er jo ikke, fordi man kun regner med, at teleskopet kan vare de her fem år, men det er jo ofte, som man gør. Så har vi ligesom den primære mission, hvor vi har sagt, hvad er det for nogle mål, vi vil dække? Hvad er det for nogle targets? 10:43 Hvad er det for nogle objekter, som vi gerne vil kigge på og studere? Og så planlægger man det, ikke? 10:49 Så hvis vi kigger på Roman, så har den jo altså et synsfelt, der er 100 gange større end Hobbles, men har samme opløsning. Det er da også et nyere teleskop, men det er alligevel ret vildt, at man kan gøre det. Så det vil sige, at man kan jo zoome ind på de enkelte billeder og få de samme typer billeder som Hubble, men man kan så bare lave det meget større. 11:09 Og man vil jo så arbejde med at lave sådan nogle panoramiske kortlægninger af universet. Og der håber man på at kunne besvare en række sådan meget grundlæggende spørgsmål. Det er jo sådan en rigtig grundvidenskabsmission, og det synes jeg er ret fedt. Så jeg valgte lige sådan fem ting, som man regner med, at Roman kan hjælpe med at svare på. Måske ikke svare på. Det er jo sådan noget som, at man vil undersøge, hvad mørk energi er ved at kortlægge millioner galakser og supernovaer. Og der skal man simpelthen kigge på, kan man blive klogere på, om accelerationen af universet er jævnt fordelt, og om den har været jævnt fordelt både i rum, men også i tid. 11:47 Så ved at lave de der store kortlægninger, så kan man forhåbentlig blive klogere på mørk energi på den måde. Og også mørkstof, det er jo så igen de her store kortlægninger. Man kan jo kigge på rigtig mange af de her lysafbøjninger eller gravitationslinser, som vi også har talt om før, hvor netop store klumper af mørkstof forvrider rummet omkring sig, og derved får man de her Einstein-linser, som man også kalder det, og kan blive klogere på, hvordan er det, at mørkstof fordeler sig? Igen klumper det sig sammen? Ligger det som de her filamenter og stregge? Hvordan er det, det ligger i universet? 12:19 Det er også noget, der bliver rigtig spændende. Og netop også kunne få på en større skala, i stedet for at man skal tage sådan nogle mosaikker, som man har gjort før, der tager enormt lang tid, så kan man tage færre billeder og få et større område. Nu kommer det ud af en tangent her. Det er jo tit, når vi kigger op, for eksempel sådan noget som Kepler-teleskopet, der kigger efter exoplaneter. Hvis man faktisk går ind og kigger på, hvor det er på himlen, og hvor meget af himlen, man har observeret med Kepler, Så bliver man måske lidt overrasket, fordi vi tænker, at teleskoperne, så peger de i den retning og i den retning, men det er ofte sådan en lille område, måske på størrelse med et par fuldmåner, som er det område, man faktisk kan studere med de her teleskoper. 12:58 Så det der med at få noget, hvor man kan udvide området, bliver rigtig, rigtig spændende med Roman. 13:05 Mørk energi, mørk stof. Så også regner man med at kunne bruge de her gravitationslinser eller mikrolinser til at finde nye eksoplaneter. Fordi det, man netop har, det er, at hvis man har to stjerner, der går ind forbi hinanden, så vil den forreste stjerne virke som en linse for den bagerste stjerne. Og hvis den bagerste stjerne har en eksoplanet, der kredser omkring og oplever de her lysstøb osv., så er det faktisk noget, man kan se. Så vi kan ende med at se eksoplaneter, der i sig selv ville være for svage at kunne se, men fordi man så lige får en konstellation, kan man sige, af de to, der ligger på ret linje, så kan man lige pludselig gå ind og se dem. 13:41 Det er ret fedt. Så man regner med at kunne finde tusindvis af nye eksoplaneter på den måde, og herved også mulige jordlignende planeter omkring stjerner, som er ligesom vores, ikke? 13:52 Og netop nogen, som så ligger væsentligt længere væk, end vi ellers har haft en chance for at kunne observere, fordi vi får hjælp af de her linser. 13:59 Præcis. Og så er der også nogen, der har skrevet, at de håber også at kunne prøve at finde nogle af de her rogue planets, de her ensomme planeter, ved den samme metode også. Det kan jeg ikke helt gennemskue, hvordan, men det må igen også være, hvis de sådan aligner, og man så lige pludselig får et signal fra en lille planet. 14:15 Ja, hvis der er to stjerner, så er der en rogue, der kommer lige ind på linje mellem de to, så man skal være lidt heldig, ikke? 14:20 Man skal være heldig, men det er jo igen det der, når man har White Field, så kan du tage rigtig mange billeder, og det vil sige, at du har ret god mulighed for at være heldig, fordi du har mere himmel, end du kigger på samme tid. Så er der også det her med, kan man direkte fotografere planeter ved at blokere stjernelyser? Kan man lave lidt, nu har vi jo talt om coronagrafer her tidligere, kan man lave sådan en coronagraf, hvor man så sætter ligesom en plade ind foran, foran ens kamera, der hvor der ville være en stjerne, og blokere lyset fra stjernen, for så at se det svage lys fra de her planeter, der ligger omkring. 14:52 Så det kunne også være en fed måde. Der har man et par enkelte billeder, blandt andet af det planetsystem, der hedder Beta Pictoris, tror jeg det er. hvor det er sådan en, at de kendte, hvor man har sådan nogle billeder. Så det bliver ret fedt, fordi ved at tage direkte billeder, så får man jo direkte lys fra de her eksoplaneter. Og det vil sige, at når man får det direkte lys, så kan man jo netop også se, hvad er det, deres atmosfære består af. Så man kan sige virkelig, virkelig meget der, i stedet for det eneste, man ser, lidt lysstøb. Det er alligevel begrænset. Og den sidste ting, der er vi ude i det store kosmologi. 15:22 Hvordan bliver de første galaxer og sorte huller dannet? Altså fordi, at det her med, at man har det her store synsfelt, der gør det simpelthen muligt at scanne for milliarder af galaxer, og gå ind og kigge på den tidlige udvikling. Når man ser de her deep field billeder, så er det jo ofte små områder af himlen, men det kan man jo så bare gøre i større områder af himlen, og måske så finde en masse nyt og spændende, man ikke havde set før. Ja, ja, ja. Så det var en lang, ved jeg godt, første nyhed. Jeg har gjort mine næste korter, men jeg synes virkelig, at Roman er sådan en, det er bare sådan en rigtig basic astrofysik mission, som er ude og prøve at besvare de store spørgsmål. 15:58 Og det synes jeg er fedt. 15:59 Helt, det er så fedt. Altså, det er så fedt, at det kommer afsted, når det nu også var i far for at blive sløjfed. Men der var faktisk en sjette ting, du glemte at få med, tror jeg, som vi skal have svar på. Det er, kommer Nancy Grace Roman til at udkonkurrere James Webb som verdens bedste rumteleskop? 16:16 Jeg tvivler på det. Men lad os give hende en chance. 16:21 All right. Godt. Jeg fortsætter lige i sporet. Nu talte vi om vellykket opsendelse her med Nancy Grace Roman. Det er ikke altid, at det går lige så heldigt. Det ved vi jo. Og her den 23. august, der var det kinesiske rumagentur CNSA. De var helt parat til at opsende en Long Marsh 5-raket med Chang'e 7-missionen ombord, men få timer ingen. den planlagte affyring, der blev nedtællingen stoppet. Og lige nu forventes det, at næste chance for at opsende den mission, ikke bliver før i løbet af næste år, måske helt hen i september måned. 17:00 Hold da op. 17:01 Så det er måske en anelseskuffende for alle, især kineserne, at Shanka 7 ikke kommer afsted. Og hvad er Shanka 7? Spørger vi måske. Og Shanka er de kinesiske månemissioner, og 7'eren her er det seneste skud på stammen. Og hovedformålet med Shanka 7 er at kortlægge miljøet og ressourcerne nær månens sydpol, terrænet, regolitten, temperaturerne, strålingen og først og fremmest, om der er vandis tilgængeligt i det område. Det er jo noget, som rigtig mange vil vide, især i det her område, altså omkring Sydpolen og specifikt skal tjage 7 til kanten af det store Shackleton-krater, som ligger helt dernede. 17:43 Og vandis her er interessant. af mange årsager, men især også i forhold til kommende missioner, fordi man potentielt både kan udnytte det til drikkevand og ild og raketbrændstof, og i øvrigt udvinde en masse andre ressourcer af reguliden, det er håbet. Men Schenke 7 skal afklare, hvor meget der egentlig er. Det er jo stadig spekulation i et eller andet omfang nu, og hvor realistisk det er, man kan udnytte det. 18:07 Det er vel også det her med, er det bare sådan en gang vandis, der ligger lige i overfladen, eller er det nogle større reservoirer? 18:14 Hvor er det noget, man kan komme til? Ja. Og det er jo noget, som mange andre også gerne vil. Lige nu, NASA og flere andre har jo alle sammen blikket fastrettet mod månesyde på, fordi det er der, man gerne vil ansætte og lave baser osv., Først robotter og rover, senere bemandede missioner. Det er et rigtigt kapløb, og det er også derfor, at det er ekstra ærgerligt for at sendes af, at de ikke fik sendt Chunket 7 afsted. Helt parenthetisk er det en ret interessant mission, udover det videnskabelige mål, så også teknologisk, fordi der er flere moduler involveret i den her mission. 18:48 En orbiter, en lander, en rover og så sådan et lille hoppefartøj. 18:53 En optimist. 18:53 Ja, en optimist lige præcis. Orbitoren skal kortlægge området fra kredsløb om måneden. Landeren skal selvfølgelig lande og så udføre stationære målinger med de instrumenter, der nu er ombord og kigger på overfladerne, miljøet og topografin osv. Så roveren skal køre rundt og lave yderligere analyser, også samle prøver af sten og vandis og kigge på terrænet osv. Og så er der den der hoppe-flyve-agtige ting, som ligesom kan komme lidt længere ud, og hvor ideen er, at den kan komme ind i nogle af de områder, hvor roveren ikke kan køre hen, men at den ligesom kan tage nogle store hop, for eksempel ned i et krater, og så komme op igen på en anden måde, end roveren vil have mulighed for. 19:32 Nå, det lykkedes sikkert for at opsende alt det her endnu. Der har ikke været nogen officielle forklaringer på, hvorfor det ikke lykkedes. Og desværre er det ikke noget med, at de bare lige venter et par dage og gør det igen. Der er jo noget med, at det skal være i position, så man kan komme på den planlagte bane. Det er jo ikke helt så kompliceret som BabyColombo, men der er stadigvæk med nogle baner, man gerne vil, så man kan komme derom og anbringe orbitoren og sende landeren ned osv. 19:54 Jeg synes bare stadig virker som lang tid, de først kan om nogle måneder. 19:58 Ja, og jeg er lidt usikker på detaljerne i, hvorfor det er sådan, men det er sådan, det er blevet analyseret ud fra de sparsomme udmeldinger, der har været fra Kina på det her. Så det kan jo være, at de kommer afsted inden, men det kan også godt være, at de må vente til efteråret næste år, og det betyder jo så, at NASA kan have held med at komme først alligevel til at landsætte fartøjer på Månen Sydpol, eller ved Månen Sydpol, ikke? Så, ja. 20:24 Ja, spændende. Nu tager vi længere ud. Eller vi tager tættere på, fordi målingerne er taget her på jorden, men vi skal længere ud i universet, der ved målingerne er taget af. 20:32 Hvad skal vi høre? 20:33 Vi skal nemlig kigge på den hurtigste stjerne, vi nogensinde har observeret i vores galaxe. 20:40 Den hurtigste stjerne i universet? 20:42 Ja. 20:43 Som vi har set. 20:43 Som vi har set. Hurtigst kendte stjørne i universet, var det ikke sådan? Jeg hader, nej undskyld, men jeg hader det der med den største eller det hurtigste eller et eller andet, fordi det ved vi jo ikke, for der er så meget i universet, vi ikke har set, som man skal sige, det største kendte eller det hurtigste, vi kender til. Det var lige sådan en pet pig, der kom for mig. 21:01 Igen, som jeg sagde sidst, kæphæstene kommer hurtigt ud af stalden her i Romsnak. 21:06 Nå, men astronomer har nemlig ved hjælp af The Very Large Telescope, Encephorometer, VLTI, der er ved en del af ASUS, European Southern Observatory, nede i Chile, der har de opdaget Mælkevejens hurtigste stjerne. 21:20 Som vi kender. 21:21 Som vi kender. Stjernen, den har navnet S301, og grunden til, at den er så hurtig, det er, fordi den er i et meget tæt kredsløb om det centrale, supermassive sorte hul, Sagittarius A, stjerne, som ligger i centrum af Mælkevejen. 21:35 Stjernen fuldfører et omløb på blot 8,7 år, og når den er i sin tætteste passage, så har den en hastighed på 25.000 km i sekundet. 21:44 Okay, det er også rimelig hurtigt. 21:46 Pænt hurtigt, vil man kalde det. Det svarer til mere end 8% af lysets hastighed. 21:51 Og grunden til, at man siger, at det er den tætteste del, det er, fordi det ikke er en cirkulær bane, men det er en elliptisk bane. Og vi ved, at når ting rejser i elliptisk bane, så får de sådan nogle skub, når de kommer omkring. Så man har altid, når man skal sådan... Ja, vju! Præcis. Og når den er tættest på det sorte hul, så svarer det til, at den er i en afstand, svarende til mellem solen og satorns afstand her i solsystemet. 22:19 Så det er pænt tæt på. Det er rigtig tæt på. Ja, det er det, jeg nu måske også tænker. Det sorte hul er jo større og kraftig. 22:24 Jeg synes, at hvis den ikke havde så meget fart på, så var den nok døde opslut for længst. 22:28 Det er det, og det kan også godt være, at den er på vej der. Men den her enorme nærhed, som man siger, det betyder, at stjernens bane påvirkes rigtig meget af faktisk det sorte huls egen rotation. Så det sorte huls rotation om sig selv. Så ikke bare dens tyngdekraft, men også dens rotation. 22:44 Man mener faktisk, at S301 oprindeligt var en del af et dobbeltstjernesystem, hvor tyngdekræften eller tidvandskræfterne, som man også siger fra sekretaris A-stjerne, fangede S301 i den her bane og slyngede så den ledsager ud i rummet. Så den separerede to følgesvenden her. 23:05 Og nu håber man faktisk på med fremtidige observationer med det, der hedder Gravity Plus-instrumentet på VLT Very Large Telescope, og med det kommende Extremely Large Telescope, at man kan følge stjernen mod dens næste tætte passage, der bliver i 2031. 23:22 Okay. 23:22 Ja, så der håber man på det. Og det, der er interessant, det er, hvis man kan tage nogle bedre målinger, så selvfølgelig kan det sige en masse om stjerne, det kan være spændende nok, men det vil faktisk også kunne give noget mere information om det sorte hul, og netop den her egen rotation, fordi der kan man se vunden selvfølgelig tøndekraften, det har man rimelig godt kortlagt, hvor tungt det sorte hul er. men netop også, hvad effekt den her rotation så har. Og det vil sige, at man kan blive klogere på, hvad det er for en rotation, vores sorte hul har. Og netop, som vi også har haft tal om tidligere, når vi har gæster inden, det man kan sige, det er masserotation. Det står til de to ting, man kan sige om sorte huller. 23:53 Og her kan vi altså blive klogere på den del. Så det bliver ret spændende, synes jeg. 23:57 Så det er ikke bare en hurtig stjerne. 24:00 Nej, for den siger også noget om det, den kredser omkring. 24:01 Præcis. Nå, fedt. Nå, vi skal tilbage til jorden. Og til vores egen forretning, skulle jeg til at sige igen, vi mennesker her på kloden. Vi snakker lige om det der med kapløbet mellem USA og Kina i forhold til målemissioner, men de konkurrerer også på andre parametre, når det gælder rummet. Der bliver kørt virkelig hårdt på, både fra de offentlige organisationer og i private virksomheder med at sørge for, at man kan opsende masservis af raketter, både med satellitter og andre rumfartøj de kommende år. Så lige lidt om rummehavne. 24:34 I USA har SpaceX for nylig annonceret, at de vil bruge op til, hold nu fast, 100 milliarder dollar på at bygge en ny rumhavn i Louisiana, staten Louisiana. 24:43 Det er også en slat penge. 24:45 Det er også en slat penge. De har allerede en stor rumhavn, deres Starbase i Boca Chica, som bare er sjovt at sige, i Texas, men har planer om at opsende en decideret røvfuld raketter de kommende år med både satellitter, AI-datacentre og missioner til måneden af Mars osv., så er lokationen i Texas er simpelthen ikke stor nok. Og den kan heller ikke udvides, fordi der ligger en masse andet rundt omkring. 25:09 Der er mennesker, byer og... 25:12 Jeg er sikker på, at Mosk bare gerne vil have lov til at bulldoze det hele og bygge, men det kan han ikke få lov til. Og de er også ved at konstruere nogle ramper i Florida, det er heller ikke nok. Så har man altså købt et område på cirka 520 kvadratkilometer i Louisiana, ud til kysten, til den meksikanske golf. Nej, ikke den amerikanske golf. Den meksikanske golf. Og det så jeg lige, det er et areal, der svarer til et eller andet sted mellem Falster og Bornholm i størrelse. 25:36 Altså afstanden mellem dem? Nej. Eller når man lægger dem sammen? 25:39 Nej, altså jeg tror, at Falster er 500, cirka 490 kvadratkilometer, og Bornholm er 600. Okay. Så i størrelsesorden. 25:47 Et eller andet mellem de to, ja. 25:49 Og det er selvfølgelig en dejlig masse plads at få, men det der med, at det ligger i Louisiana ude til kysten, giver også nogle fordele, fordi det er tæt på sejlruter, og det betyder, at man på Pram kan transportere ting til den her rumhavn nemmere og billigere, end hvis det skulle ske over land. Også til den store Star Factory i det sydlige Texas, hvor en del af det her grej, der skal i rummet, bliver produceret. Så det giver nogle fordele, så det er jo også smart, at man kan smide ting ud over vandet. Den vej, og måske også anbringe de nogle andre baner ved at sende den vej ned over. 26:23 Der er, hvad er det, 1500 kilometer til den meksikanske. Man overflyver noget i Mexiko, så man kan få tingene dejligt højt op. Hvis der nu skulle ske noget, så er der chancen mindre for, at det ryger ned i hovedet på nogle af alt det der. 26:35 Det er også meget dejligt. 26:37 De går i gang i 2027 med at bygge og forvente, at det er klart til første opsendelse i 2029, siger Gwen Shotwell, som er direktør i SpaceX. Men det hører med til historien, at det er jo ikke alle, der er glade for det her. Fordi selvom de bygger jo ikke ud på alle 500 kvadratmeter, men de kommer til at bygge så meget. Det kommer til at være byggeaktiviteter. Det kommer jo til at gå ud i vandet også og alt muligt andet. Så der er selvfølgelig en masse, der er... meget nervøs for, hvad det her kommer til at betyde for alt det dyrere naturliv, der er i området, og selvfølgelig også for de mennesker, der bor der, ikke med støj og forurening og ting, der falder ned i hovedet og forgiftning og brændstof, der flyver ud fra tanker og hvad ved jeg. 27:20 Så 27:21 Ja, vi kan ikke komme udenom. Altså rumfart sviner, og det forurener. 27:26 Man har ikke lavet bæredygtig rumfart endnu. 27:28 Nej, og der går nok et stykke tid, før det kommer til at ske. Det gør det nok, ja. Nå, så var der det med konkurrencen, fordi over i Kina, der holder de sig heller ikke tilbage. De har i forvejen flere rumhavn derovre her under tre inde i landet og to ude ved kysten, men nu må man også gå i gang med at bygge en stor ny kaj. i Shanghai, som specifikt skal forbinde en lokal rumfartsklønge, man er ved at booste der i Shanghai med opsendelsesfaciliteter, som man er ved at konstruere længere ude i vandet simpelthen. 27:58 Og når den her kaj er i drift, så er det meningen, at raketproducenter og folk, der laver satelitter og sådan noget i den her raketklønge i Shanghai, nærmest bare skal kunne trille deres ting ud af den her kaj ud på en pram og så videre ud til... opsendelsesfaciliteter. Det er ikke i samme størrelsesorden som den her nye SpaceX-base, men imponerende nok alligevel. 28:21 Jo, og den der infrastruktur, som man har tænkt over allerede, kan jo også virkelig have stor betydning for effektiviteten og for prisen og sådan nogle ting. 28:29 Bare sådan lige nu er det hele jo markedsføring og ballade indtil videre. Men de siger, at målet for den her raketplynge, som hedder Rocket Star City ved Shanghai, skal have en omsætning i størrelsesorden 15 milliarder dollars inden 2027 år. der producerer 80 raketter og 200 satellitter om året, og så deropad derefter. Så der kommer også gang i den der. Og meget af det, de skal lave, er jo, at satellitteropsendelser og drifter satellitter til Guo Wang og Quinfan, satellitnetværkene, som de er i gang med at opbygge derovre. 29:03 Og Shanghai har jo penge i, jeg tror det er ikke Quinfan, så det er derfor, der er særlig fokus på det der. Og så kan vi lige fortælle, også i forhold til rumhavn, og måske lidt som en slags opfølgning, at der er nyt i historien om det krækkede Orbex, altså det danske Orbex-firmas skæbne her forleden rapporterede det sigt, der hedder European Space Flight, nemlig at... 29:26 den engelske erhvervsorganisation, der hedder Highlands and Islands Enterprise, eller HIE, i Skotland har opkøbt aktiverne i Aarbex datterselskabet Sutherland Spaceport Limited, som skulle bygge en affyringsrampe på Skotlands nordkyst, blandt andet til Aarbexes egne raketter. Det var et byggeri, der først stoppede i december 24, da de satte det på pause for at fokusere på deres Proxima-raket, altså Aarbex. Det lykkedes bare aldrig at få den økonomi til at spille, og selvom det Tidligere i år, tror jeg det var kort vejt så ud til, at Aarbex havde fundet en potentiel redning i det firma, der hedder The Exploration Company, så faldt den aftale til jorden, og så måtte man i gang med at sælge ud, da man gik konkurs, og nu har det her HIE altså købt området og de faciliteter, man nåede at bygge. 30:12 som skulle være blevet til Sutherland Spaceport, og de oplyste, at de nu vurderer, om det kan lade sig gøre at udvikle og færdigbygge det her delvist klargjorte anlæg, og forhåbentlig gøre det til en rumhavn alligevel. Og ellers så må man jo se, hvad man ellers kan få ud af det område og de faciliteter, der er der. Så et forløbigt, hvis ikke et punktum, så et komma for Aarbex' skæden det. Ja. 30:45 Og i min sidste nyhed, der skal vi til en galaxe helt uden stjerner, som du også fik sagt i vores intro. Fordi vi er nemlig kommet sættere på at bekræfte eksistensen af en hid til uset type himmellæge, nemlig en mislykket galaxe, eller en stjerneløs galaxe, 31:02 Lige til at spørge, om det er en galaxe, hvis den ikke har nogen stjerne. 31:05 Ja, den hedder Cloud 9, og det er jo noget af det, der diskuteres, om hvad det så er, hvad det kræver at være en galaxe. Og det er ikke sådan noget, hvor vi er tilbage i starten af universets historie, hvor stjerner kan kunne nå at udvikle sig eller noget. Fordi det her objekt, Cloud 9, om galaxe eller ej, ligger kun 14 millioner lysår fra Jorden. Så altså forholdsvis tæt på i vores nabolag. Og den ligger i udkanten af den spiralgalaxe, der hedder Messia 99 eller M94. 31:36 Den lille galaxe blev opdaget tidligere her i år 2026 af Hubble-teleskopet. Og man kender jo rigtig mange af de her dværggalaxer. Den Elkevejen har også et par dværggalaxer. Vi har jo den store og den lille magalanske sky og sådan noget. Så der kredser oftest nogle små dværggalaxer omkring de større galaxer. 31:52 Men hvor normale dværkgalakser normalt udsender sådan en svagt, dog alligevel målbart stjernerlys, så har man ikke fundet noget i cloud 9. Så man har både lavet radioteleskopmålinger, som så viser, at det er sådan en kompakt, kugleformet kerne af neutral brindgas. Så man kan sige, at det er jo det, som stjerner kan dannes af med omkring en million solmasser i den her klump af gas. 32:22 Og den holdes sammen med sådan en usynlig glorie af mørk stof, hvor man så mener, at der er en masse på omkring fem milliarder solmasser i det. Så fem gange så meget, eller en million solmasser og fem milliarder solmasser, så sindssygt meget mørk stof i forhold til det almindelige stof. 32:38 Så på trods af den her store mængde af byggesten og den her brint gas, som kunne danne stjerner, så fandt man ikke en eneste stjerne, da man kiggede med Hubble-teleskopet. Og man har faktisk også lavet nye observationer, og det var det, den her nyhed var bygget på, med det her ultrafølsomme hypercam-kamera på det teleskop, der hedder Gran Telescopio Canaris. Så kan du tænke, hvor det måske ligger. Og der fik man lavet en måling, der var 10 gange dybere. Det vil sige, at man kunne simpelthen kigge ind i det. 33:10 Så det var ikke bare det optiske lys, det var netop også nogle af de her radiomålinger. Og igen, man registrede ikke noget stjernelys. 33:17 fra det. Så hvis der overhovedet findes stjerner der, så mener man, at det er en eller anden population af nogle gamle, måske metalfattige stjerner, og der kan maks være omkring 16.000 solmasser af de her stjerner. Så ikke nødvendigvis 16.000 stjerner, men noget, der svarer til stjerner, der til sammen udgør 16.000 solmasser. 33:36 Og der har man tænkt, hvordan kan det være? Altså, hvordan kan det være, der er så meget gas, og der ikke er nogen stjerner? Hvordan er de der gas ikke kollapsede og blevet til stjerner, som vi ser alle andre steder? Og der mener man, at det er det, man kalder Relic. Altså, det er en Reionization Limited HI Cloud. Så det betyder, at... Og gas i de her mørkstofglorier, de bliver opvarmet så kraftigt på grund af det mørke stof, at man får lavet en meget voldsom, ultraviolet baggrundsstråling ret tidligt i universet, i det man kalder reioniseringsæraen, som var sådan 200 millioner til en milliard år efter Big Bang. 34:16 Og det, der skete, det var, at gassen blev så varm og så energirig, at det simpelthen ikke kunne kollapse at danne stjerner. Så hvis det har været tilfældet, og hvis det mørkestof og den store mængde af mørkestof kan have været med til det, så kunne man sagtens forestille sig, at de her klumper var andre steder, der så findes andre af de her typer cloud 9 eller stjerneløse galaxer. 34:39 Og det bekræfter sådan en teoretisk forudsigelse, man har haft i, at det her kunne finde sted. Så man vil jo blive ved med at undersøge cloud 9 nu og se, kan man finde stjerner, eller er den virkelig stjerneløs? Fordi så siger det jo også noget om mørkstofs natur, påvirkning af almindelig stof, og så er det jo også bare noget helt nyt, man har fundet, som er ret spændende. 34:59 Ja, superspændende. Nå, sjovt. Jeg trækker os ned på jorden sidst. Nu skal vi dybere ind. 35:05 Ja. 35:06 Vi skal have lidt dansk forskning med her i slutningen af de kortende nyheder. Mere specifikt et studie fra Københavns Universitet, der har undersøgt astronauters fordøjelse. Så vi skal virkelig helt ind. 35:20 Helt ind i mausen. 35:20 Helt ind i mausen, ja. Det lader nemlig til, at det er mere eller mindre kendt i rumbranchen, at astronauter ofte lider af forstoppelse. Selvom det måske ikke er noget af det, man taler først om, når man fortæller om To Infinity and Bion, store rummissioner, Artemis og hele balladen. Jeg kunne simpelthen ikke slippe af med det, da jeg var på Tøllen. Nå, det her forskerhold har undersøgt blodprøver fra 52 astronauter fra mange forskellige missioner og nationaliteter osv., som alle sammen har været ombord på ISS, for at se, hvad kan vi forstå om det her fænomen? 35:56 Og så bliver jeg simpelthen nødt til lige at gå en lille smule meta, ikke? Og snakke lidt forskningsformidling. 36:01 Ja. 36:01 Det tænker du med på. 36:02 Det er jeg helt med på. 36:03 Fordi i rigtig mange medier, der er den her undersøgelse blevet præsenteret som om, at forskerne har fundet årsagen til, at astronauter bliver forstoppet. Og det er bare ikke det, der står i artiklen. 36:17 Så jeg må simpelthen læse den her tre gange for at blive klog på. Det gør ikke studiet mindre interessant overhovedet. Det er bare vigtigt ikke at oversælge tingene eller komme til at drage de forkerte konklusioner i clickbait-overskriften. Det er de her forskere har undersøgt, hvis jeg ellers har forstået det rigtigt. Det er metabolitter, som er mellem- eller slutprodukter, som bliver dannet, når kroppen nedbryder eller omdanner næringsstoffer eller andre stoffer. Altså ting, man finder i blodet bagefter. Og de metabolitter, som forskerne fandt, de kommer typisk fra en proces, der hedder proteinfermentering. 36:51 Det er noget, der sker i tarmen, når bakterierne ikke længere har adgang til at spise fibre, men i stedet begynder at nedbryde den protein, der er tilgængeligt. Det sker typisk, når passagen af materiale gennem tarmen er blevet langsomt, f.eks. hvis man har forstoppelse. 37:09 Så det er det, de har fundet. Og i artiklen, der gætter de, og det tænker jeg lyder ganske rimeligt, at det her med forstoppelse hos astronauter skyldes fraværet af mærkbar tyngdekraft, at de er stressede og spiser på skæve tidspunkter og måske lidt mærkeligt ting, de ikke er vant til, og dårlig søvn og alt muligt andet. Det er bare ikke den forklaring, artiklen handler om, og det er ikke det, forskerne har undersøgt. Det, de har... lavet en påvisning af, at astronauter er forstoppet, fordi de kan se de ting i blodet, som man måler under forstoppelse, men ikke, hvad forstoppelsen skyldes, som overskrifterne har handlet om. 37:46 Så man kan sige, at de har fået data på det, som ikke handler om, at astronauter har sagt, at de var forstoppet i dag. Prøv. 37:50 Præcis. Og det er jo også vigtigt. Og ikke mindst fordi det her med proteinfermentering og de metabolitter, der kommer ud af det efter den nedbrydning af stoffet, er under mistanke blandt andet for at forårsage en nedsat koncentrationsevne. 38:07 Og det er jo ikke supersmart for nogen, og specielt ikke for astronauter. Så jo mere viden man får om det, og måske noget, der kan gøre, at man får fokus på at justere kosten hos astronauter, måske endda på individuelt basis, kan jo være en stor hjælp i fremtiden, så de kan holde sig mere regelmæssigt. 38:25 Jo, det er jo også det, der er interessant nu. Man begynder alligevel at have en volume af astronauter, der har været oppe, så man kan begynde at konkludere noget på tværs. Og ikke bare sige, vi har målinger fra fem mennesker, de er sjovt nok forskellige. Men at kunne sige, okay, men der er jo nogen, der har lidt mere af det end andre, og det har man måske kunne måle. Og så sige, jamen, så er der simpelthen, hvis man måler nogle af de her ting, eller tester folk på forhånd, jamen, du skal bare have sygt meget fiber i din kost, og du behøver måske ikke så meget. Det kan jo gøre en forskel til det spændende. 38:54 Sygt meget fiber. 38:56 Sygt meget fiber. .dk Det er bare robrød hver eneste dag. 39:02 Nå, så super spændende studie. Vi linker både til en af artiklerne og også til hovedartiklen, så man kan dykke ned i det, hvis man har lyst. Hvem ved, det kunne godt være, at det var et studie, der var værd at kasse over på et senere tidspunkt og høre lidt mere om. Helt bestemt. Også bare, hvordan man samler de her blodprøver og analyserer dem og alt sådan noget. 39:19 Jeg får adgang til 52 astronauter. 39:21 Ja, det er ret spændende. Tina, vi har en slags hovedhistorie med, vi lige skal vende her i den her episode af Romnyt. Og det var fordi, vi var... Heldig nok til at være med på den store rumkonference ude i Bellacenteret her tirsdag og onsdag i den her uge, som hedder ESA Business and Space Growth Network konference. Eller Space for Inspiration, som det danske rumkontor i øvrigt også har været med til at arrangere, fordi den i år lå her i Danmark. Og det handlede som navnet ansøger, en masse om den kommersielle del af rumbranchen, de mange små og store start-ups, der er blomstret op rundt omkring, og et samtale om samarbejde med de offentlige organisationer, og at der var en del fokus på månen, naturligt nok, men også om alt det her samarbejde, der skal foregå, og hvor kommer pengene fra, alt det her. 40:12 Og vi var med det meste af begge dage, og tænkte lige, at vi bare måske skulle vende nogle overskrifter og oplevelser derudefra. 40:20 Ja, altså det var jo en ISA-konference, og selvom det så foregik i Danmark, så var det jo en international konference, hovedsageligt med talere og mennesker, der var med fra Europa. Så vi fik selvfølgelig hils på nogle af de gode danske aktører, men vi fik også snakket med en masse af de andre. 40:38 Jeg vil sige, at noget af det, der var ret interessant, som jeg så det, det var også, at der var ikke så meget fokus på den her startup-fase. Og det er jo tit det, vi har set inden for rumfart. Så det er de her startups, som man taler om, der har en eller anden skør idé og går i gang. Men det var rigtig meget på scale-up-fasen. af forretninger. Så det vil sige, når du ligesom har de første ting, du har fået dine investorer, nu skulle du til at lave en reel forretning ud af det. Nu talte vi også Aarbex tidligere. Det var også der, hvor problemerne for dem lå. Startup var fint, men når man så ligesom skulle begynde at levere et reel produkt, det var der, hvor pengene løb ud. 41:11 Og det var faktisk også en af de ting, som nogle af talerne taler om. Det er der, hvor det oftest går galt. Det er simpelthen, at du har hyret de forkerte mennesker, eller pengene løber ud. Fordi det er bare, at der virkelig er en stor mur, eller man skal over for at få sendt noget i rummet. Det er dyrt at bygge, det er dyrt at lave raketter også, hvis det er det, man vil. 41:33 Men det var ret interessant at få den fase af rumvirksomheder, for det er sjældent, vi rigtig oplever så meget af det. Fordi i Danmark, der er enten så har vi de etablerede, og så har vi rigtig meget startups. Og jeg tror også, det er fordi, det er så stadig en ung branche, altså rumbranchen her i Danmark. Vi har jo nogle af de gamle etablerede, så har vi en del af de der nye. 41:54 Ja, og det er ungt i det hele taget, fordi det er ikke så forfærdeligt mange år siden, at der begyndte overhovedet at være plads, eller penge til rumstartups. Nej. Så de er jo i sagens natur, mange af dem, to, tre, fire år gamle, ikke? Så den der scale-fase har vi ikke oplevet så meget nu, vel? Så er der så de der ekstreme som SpaceX og enkelte andre, ikke? Som har taget den hurtigere, som er kommet videre, ikke? 42:20 Ja. 42:20 Men der var jo en hel masse stadigvæk relativt nystartede virksomheder derude, nogen som udstillede, nogen som fortalte på scenen, og også nogen som pitchede, ikke fordi der var penge op ad lommen nogle steder, hvad jeg opdagede i hvert fald, men altså, hvad hedder det, fingerede pitch rundt og fortalte om deres produkter og blev stillet kritiske spørgsmål om, hvordan kommer du så videre og alt sådan noget. Ja, præcis. Og det synes jeg faktisk var meget sjovt, ikke? 42:45 Jeg var inde at se en session, hvor de talte meget om det her in-space manufacturing, altså det her med at bygge eller reparere ting i rummet. Nu talte vi om hele Catalyst og Swift-missionen. Der var en fransk virksomhed, der havde lavet en rumsvejsemaskine, eller hvad ville man kalde det? Selvfølgelig. Til simpelthen at ville så også lave et fartøj med sådan nogle fangarme, så man kunne fikse ting i rummet. 43:09 Det var meningen, at Catalyst skulle hen og fange? 43:14 Ja. 43:14 Så kunne man forestille sig, at hvis der faldte noget af, så kunne de lige svejse fast. 43:18 Ja, og så var det sådan en, fordi det skal jo så være en svejsemaskine, der kan virke i rummet og autonomt. Så det var både sådan en, hvor hvis man havde en indstilling, så kunne man sveje sig, og hvis det var en anden indstilling, så kunne man laser cut det. 43:30 Okay. 43:32 Det var ret sjovt at se den der forretningsmodel. Også med at sige, at den her kan flyve rundt, og så kan man ringe til os og sige, hej, hvad kostede det at få fikset min et eller andet halvøj? Så flyver vi hen og gør det. Det var sådan ideen ved det. Det synes jeg var ret fedt at se, hvor langt sådan en virksomhed var. 43:50 Telefonnummer 1-800-space-weld. 43:55 Og så kommer de flyvende. 43:56 Og det var en virksomhed, den hedder Arc Space, der lå i Paris. 44:02 Jeg har altså virkelig et svagt punkt for startups. Altså bare den der energi og crazy idéer, man finder. Generelt og også i rumbranchen er fantastisk. Jeg sad til en session, hvor der var en hel del, som på forskellige måder arbejdede med, hvordan man kan skabe microgravity til at lave forskellige typer af eksperimenter. Der er jo rigtig meget snak om, at man kan lave farmaforskning eller biologisk forskning. 44:30 prøve metalprint eller alt muligt andet i vægtløs eller nær vægtløs tilstand. Og det er ikke alt, man har lyst til eller kan have råd til eller kan få lov til at flyve op til ISS for eksempel eller nogle af de planlagte kommende rumstationer. Så var der sådan forskellige forslag til, hvordan man kunne lave andre typer af miljøer, som man kunne lave de her tests i. Vi snakkede jo tidligere med Spaceline, som vil sende stratosfæreballoner op, blandt andet med mulighed for, så ikke helt op i rumhøjde, men dog med lavere tyngdekraft at kunne lave den slags ting. 45:05 Der var både nogen, som ville lave altså droner, som fløj sådan nogle parabolbaner, ligesom den der Vomit Comet, som man får sådan nær vægtløst tilstand, hver gang man ligesom ryger ned med den. Der var nogen, der ville sende balloner op og smide kapsler ud, og så havde man lige 60 sekunder i sådan næsten tyngdekrav, eller hvad hedder det? Vægtløshed. Vægtløshed på vej ned osv., ikke? Så det var ret sjovt at se. Så talte jeg med nogen, som hedder Space Forge, som laver diamanter i rummet, som kan blive ultrarene, og så flyver de dem ned, og så kan de bruge dem som udgangspunkt for at lave semiconductors, altså printplader til elektronik, og sådan noget, som er ekstremt rent, fordi det er blevet lavet vægtløst til sig. 45:51 Ja, det var interessant. Dem så jeg også. Jeg synes, ham... jeg så, som var sådan en salgsperson derfra, sagde noget, der var ret fedt. Det her med, at vi sender jo ikke noget, altså vi laver ikke det her i rummet, eller planlægger at lave det her i rummet, fordi det er sejt at lave det i rummet. Fordi det er rigtig dyrt at lave noget i rummet. Så vi laver det, fordi det kun kan gøres i rummet. Og det vil sige, de her seeds, som de lavede, de her små første krystaller, det er det, de laver, og så repliserer de det hernede på jorden, som de kan. 46:21 De kopierer det. De kopierer det simpelthen, ikke? Og det synes jeg var virkelig interessant, altså det her med den her tanke om, jeg kan huske de sagde, at hvis det du skal sælge, koster mindre end guld per kilo, var det 100.000 euro eller sådan noget, så kan det ikke betale sig at gøre i rummet. Så skal du lade være med at gøre det i rummet. Det kan godt være, at det kun kan lade sig gøre i rummet, men hvis du ikke kan sælge det til over 100.000 euro, eller hvad der svarer til guld, don't bother. Bare lade være. Jeg tror ikke, jeg havde tænkt på det på den måde før, så det synes jeg faktisk var en meget sjov ting. 46:53 Det er ikke bare for sjovt, at man sender ting i rummet, eller fordi det lyder sejt for nogen, fordi det er jo hardcore business for mange af de her mennesker. Så det er jo kun, fordi det eneste sted, man kan gøre de her ting, er i rummet. 47:05 to kommentarer, oplevelser derude fra i den retning. Den ene var en, som netop kom og snakkede om, hvordan finder man kunder, hvordan skalerer man sin virksomhed, hvordan udbygger man forretning. Han sagde, jeg ved godt, det er banalt det her, men Udover det her snævre miljø, som vi befinder os i, også der er her på konferencen, så kan man ikke komme og sælge nogen særlig meget bare ved at sige rummet. Så bliver man simpelthen nødt til at sælge folk noget, der har værdi for dem. 47:35 Og det kan være til en bedre pris, eller stoffer, som er renere, fordi de er lavet i vægtløs tilstand, eller hvad pokker det nu er. Man kan simpelthen ikke sælge det bare ved at sige, det har været i rummet. Eller, hey, se os, vi har sendt en raket op. Sådan fungerer virkeligheden ikke. Lige snart man er ude over den der første fascinationsgrænse. Og den anden ting var, at jeg var til en session, der handlede om den potentielle udnyttelse af de ressourcer, der måtte være fx i vandis eller i regulit på måneden. 48:07 Noget, som han har meget fokus på, og som vi også talte om tidligere i dag. Der var altså nogen ved at sige der, som... 48:15 måske stadigvæk var lidt i den der forelskelsesfase, ikke med øj, det kan vi da sagtens gøre, uhelium 3, og det mangler vi nede på jorden, og det er dyrt, og det har en pris, der er højere, og den forretning kan godt hænge sammen, hvor det gik op for mig. For det første, hvor meget vi ikke ved endnu om, hvad der egentlig er, og om det overhovedet er tilgængeligt, og for det andet, hvor helt utrolig kompliceret og dyrt det vil blive, at få lavet en infrastruktur, der gør, at vi kan udnytte det, hvis vi nogensinde kommer så langt. 48:48 Det var lidt reality check i den der session. Jeg er super spændt på at se, hvad der kommer ud af det, og rigtig fint, at der er nogen, der arbejder på det. Jeg synes, det er også bare nørdet interessant, men nøj, hvor bliver det besværligt og dyrt og rodet og komplekst. 49:05 i alle faser, fra teknik til, hvordan skal vi tjene penge på det her? Nå, det er det sidste, jeg vil nævne. 49:11 Nej, jeg har noget for rygtebørsten, som jeg tænker, vi tager til sidst. 49:14 Okay, jeg vil lige nævne, så prøv lige at lave lidt lydarbejde her, hvis man kigger med på video, så var jeg også forbi et lille startup, der hedder Space Garden, som laver rummad eller rumsnacks. Og det er altså ikke rumsertificeret endnu, så de skriver også meget... forsigtigt inspired by ESA. Så det er ikke certificeret rummad endnu, men de håber, at det kan blive det. Og det er sådan nogle små, nu åbner jeg simpelthen den her lige bøtte, jeg har fundet. Jeg tænkte, så kan vi lige smage. 49:45 Det er det ovenpå. 49:46 Hvad siger du? Jeg tror, du skal tage den og hive den dag. 49:49 Skal jeg hive den her i? Det kan du finde ud af. 49:51 Skal jeg have nejle? 49:51 Ja, det tror jeg, du skal, for det har jeg ikke. Det er små terninger af basalt set kakaosmør, som så er blevet lavet med forskellige slags protein, spiolina og erteprotein, og så også smag og farvestoffer fra rødbæde og hindbær og alt muligt andet. Så lige den her, jeg har samlet op, der er tre smage, og der er rød, gul og grøn i det. Små terninger, og der er altså 500 kalorier pr. 100 gram i, så det er ligesom at spise mandler, det her. 50:24 Så jeg tænker, det er rigtig god, kompakt astronautmad, og måske også rumsnak, podcastvært mad. 50:32 Det kan vi prøve, ja. 50:32 Især på en dag, hvor jeg bare parentetisk kan sige, vi har været i gang siden morgenstunden med liveoptagelser og quizzer og optræderne og alt muligt andet. 50:40 Og den er lige nu halv fem om eftermiddagen. 50:42 Og den er lige nu halv fem, og min stemme er ved at ryge, og vores energiniveau er helt nede i. Så jeg tænker, at vi lige kan tage en enkelt og smage. 50:49 Okay, men hvad farver så? 50:51 Jeg tager sådan en rød bedre. 50:52 Så tager jeg den røde også, så kan vi smage dem begge to. Skål. 50:55 Skål. 51:04 Der er lidt sødme i. Og en lille smule surhed. 51:08 Ja. 51:09 Eller en del surhed. 51:10 Der er sådan et frossen hindbær. 51:12 Det er faktisk lige præcis det der er. Og så har man, altså det er sådan nogle ret kompakte små terninger på cirka en centimeter gange en centimeter. 51:20 Men det er sjovt, fordi de knaser mere, end jeg havde troet. 51:22 Ja, man kan virkelig fornemme, at det er pulver, der bliver holdt sammen. Ligesom når man tager det ind i munden, så delvis smelter det, og det er sådan pulver, jeg ser ud. 51:30 Ja, der er ikke noget vingrum i år, og det troede jeg faktisk, da jeg ville prøve den her. 51:33 Jeg skal lige prøve en grøn også. Okay, så tager jeg en gul. Nå ja. 51:41 Og kan mere være med på den her? 51:42 Ja, jeg kan ikke huske, hvad det var, der var i det her. 51:45 Er det sådan lidt mango-agtigt over det? 51:46 Ja, jeg tror faktisk, det er mango. Vil du have den sidste røde, eller? 51:51 Ej, jeg tror, det bliver de gule, eller nu ved jeg ikke, hvad de grønne er, men jo, spændende. 51:56 Jeg sætter låg på igen, så kan vi spise en ekstra, når vi er færdige. 51:59 Så har vi det. 52:00 Tak for det. Velbekomme, og tak til Space Garden for at supplere os. 52:04 For Space Snacks. 52:05 For Space Snacks, ikke? Ja. With innovative protein. 52:10 Okay, det bliver meget innovativt. 52:13 Så den store rumkonference, lidt indtryk derude fra. Spændende at være der i krydsfeltet mellem også nogle meget luftige snakker om innovation og fremtid og samarbejde og alt muligt andet. Og så alle de her startups eller scale-ups. 52:27 som befinder sig i en eller anden grad af forretningsduelighed. 52:33 Ja, men noget af det, som jeg også synes var interessant, når man sådan lyttede rundt, altså der er jo ikke nogen rumbranche, uden man kan sende ting i rummet. Og der var ret meget fokus på det her med europæisk autonomi i forhold til at sende ting i rummet. Og noget af det, jeg kunne høre på flere af dem, jeg talte om, det var det her, altså SpaceX og den dominans, de har på markedet nu. Fordi åbenbart så inden for de næste år, de er simpelthen stoppet med at sælge plads på Falcon 9-raketter. Fordi de går hen til Starship med rigtig mange af deres ting. 53:07 Og det vil sige, at der er rigtig mange virksomheder, der lever af at købe plads på en raket, og så sælge den videre, eller så fylde et kilo op med forskellige ting fra andre virksomheder. Og de får svære og svære ved at købe plads på de her raketter. Et, fordi SpaceX vil sende deres egne ting op, hovedsageligt. Og simpelthen to, fordi de kan jo bare sige, at nu sælger vi ikke mere Falcon 9, nu skal I købe Starship. Og så står folk lidt med hård i podcasten, fordi der reelt ikke er de store konkurrenter til SpaceX. Så det er også virkelig godt, som vi også har talt om før, den far, der er ved, at det er en enkelt virksomhed, der har sådan en dominans, som de har. 53:42 Og det har jo også virkelig sat foot på, at vi skal have en europæisk mulighed, og vi skal have noget, der er tilsvarende her i Europa. 53:49 Jeg tror, vi droppede den nyhed sidst, men der er jo lige blevet... Givet næste portion af penge til tre og måske endda fire europæiske raketvirksomheder, Rocket Factory, Augsburg og ISAR, og jeg kan lige nu ikke huske, så er der Meierspace, og lige nu kan jeg simpelthen ikke huske den fjerde. 54:10 som har fået flere hundrede millioner euro til at komme videre, præcis fordi vi har altså brug for den her raket. 54:18 Er det, der hedder European Launcher Challenge? Præcis, ja. Som er ISA, der står for det. 54:21 Præcis, ja. Så det var spændende, og der var tusind andre snak, man kunne have derude. iSpace Rover, som nu har fået kontrakt, fornyet kontrakten med ISA om at lave en Monet Rover og sådan noget. Så masser af spændende ting. Det var der. Jeg vil bare lige sige også, som en lille ekstra nyhed, kan man sige, at der lige blev udgivet en dansk rapport, som hedder Ramme for nationale rummissioner, som egentlig skulle være udgivet i marts, men du fortalte mig, at du havde talt med nogen, som sagde, at så kom der et folketingsvalg, og så blev den altså skubbet til august. 54:56 Ja, det er derfor, der står marts på den, men den er først kommet nu. 55:00 Den handler rigtig meget om, hvordan især universiteterne, industrien godt kunne tænke sig, at tingene fungerede i forhold til samarbejde med staten og samarbejde med hinanden og finansieringsmodeller og alt muligt andet. Så det er en lille smule tørt, men ikke desto mindre spændende. Og jeg tænker, det er noget, vi vender tilbage til på et eller andet tidspunkt i løbet af de kommende uger og måneder. Og dykke lidt mere ned i konklusionerne derfra. Jeg vil bare lige flage, at vi har set den. 55:21 Vi har set den, og den kommer. Og vi lægger et link til det, hvis man kunne tænke sig lidt tør læsning. 55:27 Og snyde lidt og læse på forhånd. 55:29 Nå, det var lidt fra rumkonferencen. Jeg ved også, du har en enkelt lille bonus med i dag. 55:34 Jeg skal prøve at gøre det meget kort. Det er bare et link til lidt læsestof. Men det var bare en sjov historie fra Space Daily, som handlede om, at man havde 500 træfrø med på Apollo 14-missionen, som så var rundt om månen og tilbage til jorden. Og da de så kom tilbage til jorden, der blev de sendt ud til højrevenstre i USA og blev plantet i parker og ved skoler og på kirkegård og alle mulige andre ting. Der var bare ikke rigtig nogen, der holdt styr på, hvilke frø der røg hvorhen. Så lige nu står der potentielt op til 500, måske endda flere, for der var heller ikke rigtig nogen, der holdt styr på, hvor mange frø der egentlig var, såkaldte månetræer rundt omkring i USA. 56:10 Og så gik der en hel del år, hvor der ikke rigtig var nogen, der tænkte mere over det, og så var der en skolelærer, der skrev og spurgte en på JPL, tror jeg det var. Om han kunne hjælpe med at finde ud af, hvor det månetræ stod, som de havde hørt, var plantet et eller andet sted i nærheden. Og så var han slet, hvad for noget? Og så kastede han sig ud i et detektivarbejde, der nu har vejet i 30 år eller noget, med at prøve at finde ud af, hvor alle de her træer står. 56:32 Det er sjovt. 56:34 Det er en ret fin lille historie, der er ikke det store idéer. Den er ikke specielt lang. Sparten var hyggelig og sjov og anderledes, og viser en lille smule om, at nogle gange kan det godt betale sig at lave en database eller et regnark et eller andet sted. 56:44 Og at rumfart ikke altid er så high-tech, som man måske gerne ville, ellers tjekkede, som man skulle forestille sig. 56:50 3, 2, 1, 0, and lift off. 56:54 Og med det er denne udgave af Rumnyt landet igen, og vi er tilbage igen næste uge, og der kan man høre den næste almindelige episode af Rumsnak, og nu siger vi almindelige med gåseøjne, fordi det er faktisk en snak, hvor vi igen og igen har talt med astronaut Andreas Mogensen, ven af podcasten, som vi siger, som vi interviewede live på scenen på Ungdoms Folkemøde her den 3. september. 57:14 Ja, det er lige før, vi skulle lave en serie af Rumsnak-special, der bare hedder Andisnak, måske ikke. Nå, hvis man inden den episode kommer ud, filet gerne vil vide mere om rumsnak og rumnyt, og finde links til de ting, vi har talt om i dag, så kan man finde os på Facebook, Instagram, YouTube, TikTok, LinkedIn og vores egen hjemmeside på rumsnak.dk. 57:34 Og hvis man har spørgsmål eller kommentar, så kan man altså sende en mail til os på infosnabelager rumsnak.dk eller skrive til os på en af vores sociale medier. 57:40 Husk også, at hvis du synes, det har været spændende at lytte til rumsnak og rumnyt, så er du meget velkommen til at dele med familie, venner, kolleger og andre rumnytskerige derude. 57:49 Rumsnak er støttet af Novo Nordisk Fonden og bliver produceret af Potlab. Jeg hedder Tine Ebsen. 57:53 Og jeg hedder Anders Høgnissen. Tak for denne gang.